HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

4 7 8 Helge Søgaard Brændevinsbrænderne om at maatte slippe. Motiveringen er ganske karakteristisk, da Lavet henviste til Kvægsy­ gen, der havde truffet det saa haardt, at der var Folk, som havde m istet baade 10 og 20 Køer, og af en ny Forsyning fra Jylland var den største Del ligeledes dræbt. Det var efter Lavets Mening nødvendigt, at dets Medlemmer havde et godt Kohold, da det ellers „vilde see ilde ud for de fattige, naar melch skulde mangle“, idet det var underforstaaet, at der skulde købes Kvæg for de Penge, der ellers gik i Statens Lomme. Først 1762 blev Lavet dog fri for A fgiften, og samtidig fik det efter­ givet 4000 Rdlr., som det efterhaanden var blevet Staten skyldig, men Indførselsforbudet blev ved denne Lejlig­ hed ophævet.7) Naar Lavet i 1751 var saa ivrig for at betone sine Medlemmers Kvæghold, var det ikke uden Grund. For de fleste Brændevinsbrændere var Koholdet vist den eneste Del af deres Virksomhed, som gav et større Overskud. Brænderiteknikken var saa uudviklet, at Bærmen indeholdt megen Næringsværdi — mere end i vore Dage — og man havde ingen anden Maade at nyt­ tiggøre den paa end at fodre den op. Dette førte natur­ ligt til, at Koholdet fik en Betydning, der var lige saa stor som Produktionen af Brændevin, og Mælkesalget betød meget paa Budgettet. Det synes endog, som om man ogsaa har forsøgt at fede Svin, idet man besluttede at søge om T illadelse til det i 1771.8) Hvilken Betydning Lavet fik for Hovedstadens Bræn­ devinsbrændere, ses bedst ved at gennemgaa dets Ved­ tægt. Artiklerne af 1741 indeholder 20 §’er, hvoraf den før­ ste, som det var alm indeligt, fastslog Medlemmernes Ene­ ret paa Erhvervet, men Lavet var stadig aabent for ny Tilgang, og da Erhvervet ikke krævede stor Driftskapi­ 7) Prot. 45—46. 8) Prot. 136.