HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh. delse. Men skønt Faget saaledes i det ydre ordnedes som et Haandværkerlav, indtog det alligevel en Særstilling og naaede aldrig at komme i det samme faste Leje som f. Ex. Skomageriet eller Bødkerfaget, hvor der byggedes paa en aarhundredgammel Tradition. Medens alt lavs organiseret Haandværk herhjemme hvilede paa den faste Uddannelse, hvis tre Trin: Mester, Svend og Læredreng var ufravigelige, fandtes kun det første hos Brænde vinsbrænderne. Derimod var der en Del Bryggersvende, der gik ind i Erhvervet, fordi deres eget Fag ikke bød dem nogle Fremtidsudsigter, og tekn isk var de to Pro duktioner nært beslægtede. Der krævedes heller ikke no gen Mesterprøve for at blive optaget i Lavet, og først 1812 gik man over til at kræve, at de vordende Medlem mer af Lavet underkastede sig en Examen i det 1805 oprettede kgl. Brænderi (i Sølvgade lige for Kronprin sessegade). Da Lavet først var oprettet, var det imidlertid en gi ven Sag, at dets Medlemmer ogsaa skulde have Eneret paa Erhvervet, og 3. Dec. 1742 forbød derfor en kgl. For ordning, at nogen Haandværker eller Skipper i Hoved staden, der levede af deres Fag, holdt Skænkestue med Brændevin eller andre Drikkevarer i deres Huse, lige som al Indførsel af Kornbrændevin blev forbudt med Undtagelse af det, som Handelskompagnierne aftog. Grunden til, at det nye Lav blev taget saa kraftigt un der Regeringens Beskyttelse, var sikkert den, at det ved sin Oprettelse havde forpligtet sig til at svare en aarlig Afgift paa 1000 Rdlr. Hvis Lavet virkeligt har ment at kunne udrede denne Sum, og det ikke blot har paataget sig Forpligtelsen i Haab om at kunne smøge den af sig efter nogle Aars Forløb, har det været alt for sangvinsk, og allerede 10 Aar efter — 1. Dec. 1751 — 6) ansøgte G) Prot. 9— 10.
Made with FlippingBook