HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Helge Søgaard
4 7 6
Tree 0111 Morgenen tienlig er Fem er Sundhed alt For nær Siv Forlit at Blive giæck Thi til Pas at Fald i dræck.
De Mængder, der konsumeredes, var efter dette til syneladende saa sobre Vers adsk illigt større end i vor Tid, men man maa ikke heraf lade sig forlede til at tro, at Brændevinsbrænderne havde kronede Dage. En hver kunde uden større Vanskelighed frem stille sin dag lige Drik, og Følgen blev, at Bonde og Borger, Købmand og Haandværker ikke alene brændte til Husbehov, men ogsaa til Salg. Det var fristende at hjæ lpe lidt paa de svigtende Indtægter, saa Brændevinsbrændingen havde vanskeligt ved at vinde Anerkendelse som en selvstæn dig Næring, der skulde føde sin Mand og derfor havde Krav paa den samme Beskyttelse, som alle andre Fag nød. Lavenes over 500-aarige H istorie er rig paa Opgangs perioder og Nedgangstider, men den rigeste Blomstring oplevede de sikkert i den første Halvdel af det 18. Aar- hundrede. I disse Aartier vandt adskillige Fag frem til Lavsrettigheder, som ikke tidligere var regnede for vær dige hertil, og mellem disse var ogsaa Brændevinsbræn derne trods de uheldige ydre Betingelser, de havde at kæmpe med. Det var im idlertid kun i København, at de naaede frem til denne Anerkendelse, og i Provinsen vedblev Faget faktisk at være et Bierhverv. Ganske vist nævner St adf el dt i sin Topografi over Randers (S. 327), at Byen havde et Brændevinsbrænderlav, men denne Op lysning staar i en saa ejendommelig Modsætning til, hvad der ellers vides, at Organisationen vist maa henvises til Sagnenes Verden eller har været af en ganske ubestem melig Karakter, og i hvert Tilfæ lde opnaaede den ikke som Lavet i Hovedstaden at faa Regeringens Anerken-
Made with FlippingBook