HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh. Oplysninger h ist og her, og jeg skal ikke i det følgende komme mere ind paa det allerede behandlede, end det er strengt nødvendigt. De efterfølgende Linier vil for- haabentlig baade kunne læses selvstændigt og danne et Supplement til det 50-aarige Skrift. — Brændevinen — Akvavit’en — hører visselig til de Ting, der ikke behøver nogen møjsommelig Kamp for at vinde alm indelig Popularitet. Jeppe paa Bjerget, den k lassiske Dranker i vor nationale Litteratur, staar som et Mønster for den sjæ llandske Bondes Stilling til Drik­ ken, og hele det 18. Aarhundrede igennem nød Brænde­ vinen en Yndest, der var lige saa stor, som den kan glæde sig ved i vore Dage, men en alsidig Skildring af Drikkens Kulturhistorie i vort Samfund mangler.4) Maa- ske er Grunden den, at den daglige Snaps for 200 Aar siden indgik som en saa selvfølgelig Del af Kosten, at ingen dengang fandt paa at betragte den som en Mærk­ værdighed. Ganske med Urette er Jeppe blevet betragtet som en Fællesnævner, og selv om det altid vil være van­ skeligt at føre Bevis for et maadeholdent Forbrug i Da­ tiden, er det dog uden for al Tvivl, at Flertallet da som nu ikke forfaldt til Overdrivelser i nogen Retning — om end man da drak mere end nu. Man satte Pris paa Brænde­ vin og nød den ofte i Sølvbægre. Allerede Esge Brock betalte saaledes 1608 Jens Guldsmed i Randers 3 Mark for et Kovsken, han udførte til Akvavit,5) og det fø l­ gende Aarhundrede, der saa Lavets Stiftelse, fortsatte denne Skik. Paa et lille Snapsebæger, som er dateret 1759 og udført af Aalborgguldsmeden Jens Kj e lds en Sommerfe lt, men efter sin Paaskrift har hørt hjemme i Attrup, Torslev Sogn, Øster Hanherred, læses: 4) Jvfr. L. V. Scheel: Brændevinsbrændingen i Danmark, Kbh., 1877. 5) Vedel Simonsen: Eske Brocks Dagbøger for 1608 og 1612, Odense 1842, S. 47.