HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Georg Nørregaard

4 2 2

Selv 0111 nu August giver Arbejdspligten en saa frem­ trædende Plads, saa stoler han dog ikke meget paa, hvad der kan opnaas ved Tvangsarbejde. Der fandtes i Kø­ benhavn et Tvangsarbejdshus i Pustervig i Aarene fra 1800 og indtil 1807, da det blev ødelagt ved Bombarde­ mentet. Et af Augusts h istoriske Skrifter handler derom, og han kommer her til det Resultat, at hvis bare de paa­ gældende var blevet moralsk forbedret, saa havde Be­ kostningen paa Tvangshuset givet uberegnelige Fordele; „men det er ikke rim eligt“, siger han, „at det frembragte videre end Frygt“,, og saa indfletter han den Bemærk­ ning, at en moralsk Forbedring næppe finder Sted uden i Tilfælde af en tilbagevendende Gudfrygtighed, som har oprigtig Anger til Aarsag. August var en mild og kriste­ lig Mand. Denne Mildhed fik han god Brug for. Paa Foranled­ ning af den om talte Komm ission for de fattiges Beskæf­ tigelse blev der snart gjort et Forsøg paa at optage en offentlig Fabriksvirksomhed med de fattige som Arbej­ dere. I de Bygninger ved St. Jørgenssø, som St. Hans Ho­ spital havde benyttet, indtil det 1816— 17 flyttede til Bistrup ved Roskilde, aabnedes den 1. Oktober 1822 en Fattigvæsensfabrik, og Foretagendet her i den saakaldte Ladegaard udviklede sig snart til noget betydeligt. Der indrettedes baade en Uldenfabrik og en Linnedfabrik og en Række Arbejdsrum for forskellige Slags Haandvær- kere. Man søgte først og fremmest at levere Tekstilgods til Fattigvæsenets eget Forbrug; men derefter arbejdede man ogsaa for fremmede. Arbejderne fik Akkordløn, og efter faa Aars Forløb beskæftigedes 250 af Fattigvæsenets mest arbejdsføre Lemmer, medens de mindre velegnede stadig blev benyttet til Spinding i Arbejdshusene. De Værkstedsreglementer, som Fabriksarbejderne skulde overholde, og de Spisereglementer, hvorefter de skulde