HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5
Bogholder i Fattigvæsenet Henning August ernæres, var i stor Udstrækning Augusts Værk; men iøvrigt vedblev Kommissionen af 1822 indtil videre at staa for Styret af Fabrikken. Naturligvis blev Forholdene i en saadan Institution ikke bare Idyl, og naar Fattiglemmerne undertiden ved deres Udskejelser satte Kommissionsherrerne i Krigs humør, blev August oftest den, der skulde føre Forsvar for de uheldige. Allerede 1823 var det galt med Lem mernes Drikkeri og de Gadeuordener, de afstedkom, naar de om Søndagen havde Udgangstilladelse, og mens Augusts Kolleger ikke fra Begyndelsen synes at have gjort noget Indhug paa hans humane Betragtninger, op stod der efterhaanden følelig Uenighed i Kommissionen. En Række Forhold bidrog til at skærpe Modsætnin gerne. Navnlig opkom der Strid om Linnedfabrika tionen.13) Paa Forhaand var Meningerne herom stærkt delte, fordi de fleste Linnedfabrikker, som var blevet forsøgt her i Landet, var slaaet fejl. Af denne Grund var to af Komm issionens Medlemmer, Mangor og Peter- son, imod Optagelsen af Fabrikationen; men Flertallet vedtog, at man skulde prøve. Fattigvæsenet kunde jo nemlig faa Linnedspind fra Arbejdshuse og Fattigsko ler, og hidtil havde man maattet lade Spindet gaa til Vævning hos private Fabrikanter. Nu var det imidlertid saadan, at nogle af Arbejdshusenes Lemmer for Velgø renhedens Skyld fik deres Spind for private særlig godt betalt, og dette kunde det ikke være Hensigten at af skaffe. To Kommissionsmedlemmer, Collin og Peterson, var derfor imod, at Fabrikken tog Linnedspind fra Ar- bejdshusene. Alligevel kom Linnedfabrikationen som nævnt i Gang, og Henning August fik overdraget det sær lige T ilsyn med den. Hvorvidt han har været særlig iv rig for Oprettelsen, kan ikke ses. Han var paa et tidligt 13) Betænkning 29. 4. 1826 i Bilag til Ordre ang. Kommissionen, Rigsarkivet.
Made with FlippingBook