HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

Bogholder i Fattigvæsenet Henning August tion, bør det bestandig give en højere Løn, end der kan opnaas for det samme Arbejde i det frie Marked. Her­ med skal det ikke være sagt, at Fattigvæsenet skal kon­ kurrere med de borgerlige Næringsdrivende om Arbejds­ kraften. Paa den anden Side skal Fabrikanten ikke have Lov at yde en lav Løn og lade Fattigvæsenet betale Re­ sten af, hvad Arbejderne behøver til Underholdet. Denne Trafik er velkendt fra England; men i København var man aabenbart heller ikke ukendt med den. Man lod gerne de fattige i de saakaldte „Arbejdshuse“ arbejde for Fabrikanter. I Arbejdshusene var indlagt Invalider. Desuden rummede de Fattigvæsenets Skoler og Arbejds­ lokaler, der var beregnet baade for Lemmerne og for de fattige, der boede ude i Byen. Det viste sig, at kapital- stærke Arbejdsgivere bar sig saadan ad, at de først en rum Tid lod Lemmerne arbejde for sig til hidtidig Pris; men derefter erklærede de pludselig, at de ikke længere kunde levere Materiale til Forarbejdning, medmindre Fattigbestyrelsen vilde nedsætte Lønnen.12) I een Henseende driver August sine Krav videre, end selv Arbejdspligtens Tilhængere nu 100 Aar senere er tilbøjelige til; men han er her i fuld Overensstemmelse med sin Tid. Han kræver, at Børn skal arbejde, saa de tidlig kan blive egnet til Haandværk og til Spinding og Strikning; „thi at Børn lærer at spinde Uld og Hør, er især vigtigt, fordi Haandgrebet ved Spind, een Gang lært, ikke glemmes, og fordi Spind er en Beskæftigelse, som kan sysselsæ tte den trængende, og han derved have Fortjeneste, endog naar han i høj Alderdom eller for­ medelst megen Svækkelse paa Syn, Hørelse, Følelse m. m. er ganske usk ikket til andet Arbejde“. August forudsaa ikke, at i de kommende 50 Aar skulde Maskinerne erobre saa godt som al Spinding og Vævning. 12) Smst.