HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_IV h5

4 2 0 Georg Nørregaard saa glæder det mange selv at give, selv at modtage Tak for sin Gave, at høste Ros og Smiger for Gavmildhed.“ August tager nu til Orde overfor det udbredte Syns­ punkt, at Betleri er en Følge af Dovenskab og følgelig bør straffes. Han hævder, at Betleri er kun en Brøde, naar Vedkommende har faaet anvist nødtørftigt Arbejde eller Underhold. Han mener, at man i Praksis aldrig har naaet det Maal, at de dovne blev sat i Arbejde; men han indrømmer tillige, at man ikke i fuldt Maal har haand- hævet Fortidens strenge Love mod Betleri. I Overensstemmelse med Komm issionens Formaal ud­ vikler han videre, hvor højst rigtigt det er, at alle fat­ tige tilholdes at anvende deres Tid og Kræfter paa selv at erhverve deres Fornødenheder. Et andet Sted10) taler han om „den store Lov, der stiller Mennesket under en bestandig Forpligtelse til Arbejde“. „Alene Arbejdet sikrer Mennesket sin Tilværelse her i Verden, og intet Øjemed bør opnaas, ingen Glæde nydes uden Arbejde. Denne Grundlov for det m enneskelige Samfund, hvor- paa al Sædelighed og borgerlig Orden støtter sig, bør aande gennem de Regler, hvorefter det alm indelige Fat­ tigvæsen bestyres“. „Den fattige“, hedder det et tredje Sted,11) „beskæmmer hans Tidsalder, hans Regering og hans Medmennesker, naar han ved at frem stille sin Nø­ genhed, sit forsultne Udseende og sine ledige Arme, of­ fentligen beskylder dem for at lade ham sulte eller lide anden Nød“. Det er selvfølgelig ikke Augusts Mening, at Fattigvæse­ net skal træde til, saa længe den fattige ved egen Hjælp kan fortjene fuldt Udkomm e; men naar det træder i Funk- 10) Yttringer om det Kjøbenhavnske Fattigvæsens Stiftelser, 1840, S. 5. — Jfr. 1. Mosebog 3, 19. 11) Om Arbejdsvæsenet og Industrien under Københavns Fattig­ væsen (sam let Aug. 1825) i Bilag til Ordre ang. Komm issionen, Rigsarkivet.