HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
4 7 8 Georg Nørregaard Februar samledes derefter Mestrene og fejrede Sejren, ligesom de vedtog at sende Trier en Takkeskrivelse. Svendeforbundets Protokol modsiger ikke her Lavs- protokollen30), saa man maa virkelig regne med, at Trier har afgivet den nævnte Kendelse, men denne Gang var han i alt Fald ikke i Overensstemmelse med det Princip, han opstillede den 8. August 1896; for Priskurantudval gets Forhandlingsprotokol erklærer Svendenes Forslag for vedtaget paa flere Punkter, hvor Triers Priskurant ikke sætter noget »indtil«. Det overraskende Tilbagetog, som Svendene saaledes maatte foretage, forklares af Tagemose i Beretningen fra 1926 derved, at det var Aarets daarligste Tid. Ar bejdsløsheden har aabenbart været saa stor, at man ikke kunde risikere en Strejke, der vilde skaffe Forbun det alt for mange at forsørge. Desuden skriver Tage mose, at Forbundsbestyrelsen underhaanden vidste, at kun faa Mestre sympatiserede med Lindhards Opfattel se. Man lod derfor Svendene underskrive hver især; men da kun ca. 15 Mestre forlangte Underskrifter ne, blev Nederlaget reelt ikke saa stort, som det kunde se ud til. Formelt dækkede Svendeforbundet sig ogsaa i Øjeblikket under den Betragtning, at Organisationen jo ikke havde underskrevet og altsaa stod frit. Senere paa Aaret kom Anerkendelsen dog indirekte, eftersom Sven dene opsagde Priskuranten til at ophøre den 1. Septem ber. Efter Behandling i Fæ llesudvalg vedtoges en helt 30) Svendeprotokollen siger 12. 2. 1897: »I København havde Lavet ved Voldgiftskendelsen fremtvunget, at Ordet »indtil« var strøget i Priskuranten paa 3 Poster nær, paa de øvrige Poster be regnes Prisen som »fra««. I Virkeligheden stod der »indtil« 4 Steder i den trierske Priskurant, nemlig ved Spisebordben, Divanbordben, Spillebordben og Gallerisøjler. Det sidste Sted stod det, som ogsaa nævnt i Teksten, allerede i Lindhards Priskurant fra Foraaret 1896.
Made with FlippingBook