HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

4 7 8 Georg Nørregaard Februar samledes derefter Mestrene og fejrede Sejren, ligesom de vedtog at sende Trier en Takkeskrivelse. Svendeforbundets Protokol modsiger ikke her Lavs- protokollen30), saa man maa virkelig regne med, at Trier har afgivet den nævnte Kendelse, men denne Gang var han i alt Fald ikke i Overensstemmelse med det Princip, han opstillede den 8. August 1896; for Priskurantudval­ gets Forhandlingsprotokol erklærer Svendenes Forslag for vedtaget paa flere Punkter, hvor Triers Priskurant ikke sætter noget »indtil«. Det overraskende Tilbagetog, som Svendene saaledes maatte foretage, forklares af Tagemose i Beretningen fra 1926 derved, at det var Aarets daarligste Tid. Ar­ bejdsløsheden har aabenbart været saa stor, at man ikke kunde risikere en Strejke, der vilde skaffe Forbun­ det alt for mange at forsørge. Desuden skriver Tage­ mose, at Forbundsbestyrelsen underhaanden vidste, at kun faa Mestre sympatiserede med Lindhards Opfattel­ se. Man lod derfor Svendene underskrive hver især; men da kun ca. 15 Mestre forlangte Underskrifter­ ne, blev Nederlaget reelt ikke saa stort, som det kunde se ud til. Formelt dækkede Svendeforbundet sig ogsaa i Øjeblikket under den Betragtning, at Organisationen jo ikke havde underskrevet og altsaa stod frit. Senere paa Aaret kom Anerkendelsen dog indirekte, eftersom Sven­ dene opsagde Priskuranten til at ophøre den 1. Septem ­ ber. Efter Behandling i Fæ llesudvalg vedtoges en helt 30) Svendeprotokollen siger 12. 2. 1897: »I København havde Lavet ved Voldgiftskendelsen fremtvunget, at Ordet »indtil« var strøget i Priskuranten paa 3 Poster nær, paa de øvrige Poster be­ regnes Prisen som »fra««. I Virkeligheden stod der »indtil« 4 Steder i den trierske Priskurant, nemlig ved Spisebordben, Divanbordben, Spillebordben og Gallerisøjler. Det sidste Sted stod det, som ogsaa nævnt i Teksten, allerede i Lindhards Priskurant fra Foraaret 1896.