HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Kastellet Frederikshavn 3 7 5 Men nu skal vi ind i Kirken til en lille Mindegudstje­ neste; thi Kastellets Regiment er i vore Dage det eneste, der har sin egen lille Kirke. Vil Du med, saa prøv at agere gammel Soldat, hold Dig tæt ved mig; men Pladsen er knap, og Du maa risikere at komme til at staa op. Naar saa alle er paa Plads, bruser det fra Orglet, som var det en Brud, der skulde føres til Altret; men det er ingen Brud; det er Bataillonsfanerne, der nu langsomt og højtideligt, medens alle ærbødigt rejser sig, føres op gen­ nem Kirken for at placeres foran Altret. Det er et højst stemningsfuldt og gribende Øjeblik, og hist og her listes der et Lommetørklæde frem for at tørre Duggen af Øjne­ nes Rude. Der synges en Salme; Præsten taler maaske om Mindernes evigt rislende Kildevæld; der behøves nem ­ lig ikke mange gudelige Ord; thi Vorherre er med i selve Minderne, og det er ikke saa helt faa af de ældste, der benytter denne Lejlighed til at opsende en Tak for, som Livet har formet sig for dem. Saa istemmes staaende »Kongernes Konge« baaret frem af kraftfulde Mands­ stemmer, og naar Præsten har lyst Velsignelsen ud over Forsamlingen, føres Fanerne atter ud under Orglets Brus. — Siden jeg lærte som Rekrut, har man jo desværre bort­ amputeret Kastellets 2 østlige Bastioner, ellers vilde jeg have indbudt Dig til en meget tidlig Morgentur her, før Livets Støj og Larm begynder; jeg har prøvet det, og jeg glemmer aldrig den Stemning, det fremkaldte; uvilkaar- ligt lagde Ordene »Fred hviler over Land og By« sig paa mine Læber. Men er Du ikke Morgenmand, saa prøv at gaa Dig en ensom og sen Aftentur langs de 3 Landbastioner, og hører Du en kvinkelerende Nattergal, saa sæt Dig ganske stille paa en Bænk tæt ved den; se den kan Du ikke; men Du kan høre den, og jeg opdagede en Gang, at den havde 13 Variationer paa sit vidunderlige Fløjtespil. —