HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

3 7 6 Viclor Krohn Byens Porte fik man jo revet ned; tænk, om man havde bevaret dem og nu kunde have anvendt dem ved de mo­ derne Rundkørsler. Lad os derfor være glade for Kastel­ lets Porte; lad os stille os ind under deres Hvælvinger, lukke Øjnene og tænke — Tanker er jo toldfri. Hvilket Galleri af historiske Personer kunde vi saa ikke tænke os gaaende her. Først alle vore Konger fra Frederik III og fremefter; men her har ogsaa Tordenskjold og Niels Juel, Holberg og Oehlenschlåger, H. C. Ørsted og Bertel Thorvaldsen gaaet, ja, helt frem til Nutidens store og be­ tydningsfulde Personligheder. — Tjen mig i ikke at se for kritisk paa Hovedvagten, det er en uskøn Opkomling fra 1874, og i Forhold til sin Vagtstyrke paa 9 Mand staar den som en Kuskekavaj til et spædt Barn; før 1858 var Kastellets Hovedvagt i Nor- gesportens to Bygninger, og dengang var Forholdet det stik modsatte; thi vel raadede Vagtkommandøren, en Kaptajn, alene over den vestlige; men i den østlige var Pladsen kneben nok til ialt 38 Personer, og saa var der endda en Afskildring for Varetægtsarrestanter. — Følg hen med paa Kirkepladsen og fryd Dig over de fine og formfuldendte Linier i Kommandantboligen, der er fra 1725, og hvis Du har Lyst, saa følg med mig ind gennem Kommandantens Port (i min Lomme bærer jeg det Sesam, der giver Adgang), og jeg skal vise Dig Gene­ ralens store, smukke og velholdte Have; vi gaar ikke ind i den, for der er jo noget, der hedder Privatlivets Fred; vi nøjes med at se og beundre dette Sted, hvor der i gamle Dage var et stort uhumsk Vandhul. — Men Kastellet har ogsaa triste Minder. Midtvejs i den asfalterede Gangsti langs den østlige Kant af Kirkeplad­ sen laa Kastellets ældste Brønd, og tæt ved den var det, at alt — lige med Undtagelse af selve det vandrette Døds­ hug — var forberedt til Griffenfelds Henrettelse den 6. Juni 1676. Hvor Præsten hor, har den svenske Feltherre