HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

3 7 4 Victor Krohn jeg dog aldrig naar til Vejs Ende med, fordi Kastellets Historie er en bundløs Guldgrube. — Nej, gaa selv derud, helst paa en solskinsstraalende Foraarsdag, netop naar Blomsterknopperne paa Kirke­ pladsens 42 Kastanietræer har faaet tændt deres keglefor­ mede Lysekroner, og Guldregnstræet i Generalens For­ have staar i hele sin gyldne Pragt. Eller — jeg faar en Ide — gaa derud, naar Soldaterforeningen fejrer sin aarlige Jubilæumsfest, til hvilken der møder hjemsendte Soldater fra nær og fjern og i alle Aldre fra 30 til 80 Aar blot for at mindes Ungdommens glade Soldaterdage fra den lyk­ keligste og sorgløseste Tid, hvor man fik rystet »Dren­ gen« af sig og blev til Mand mellem gode Kammerater. Paa den Dag er der Musik i Kastellet — en saare sjæl­ den Vare i vor Tid — Flagene smelder fra Kommandant­ boligen og Hovedvagten; Feststemningen faar Smilet og Latteren frem, og med Foreningens Faner, dens Besty­ relse og Kastellets Præst i Ornat i Spidsen, marcheres der fra Kongeporten ad Hovedgaden til Kirkepladsen, hvor der tages Opstilling. Her staar Bataillonsfanerne opstillet hver med sit lille Kommando, her bydes der Velkommen, og imedens Regimentschefen passerer Rækkerne, der er saa snorlige, som var det Rekrutter, der havde givet Møde, trykker han hver enkelt af de 4— 500 Mandshænder, der med Glæde strækkes imod ham. Saa lyder Fanemarchen — denne mærkelige Melodi, der, lige fra jeg som Rekrut stod med præsenteret Gevær, og indtil jeg som en 46-aarig Oversergent stod foran min Deling med skuldret Sabel, altid har haft den samme ma­ giske Virkning: en kildrende Rislen langs Rygraden og saa noget fugtigt i Øjenkrogene — og medens alle Hove­ der blottes, føres Fanerne ind i de civiles Rækker. For denne ene Dag er alt, hvad der ellers skiller, lagt tilside, og af fulde Lunger raabes der Hurra! for Kongen, Regi­ mentet og Kastellet.