HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 8 2 Poul Johs. Jørgensen ser et meget broget Billede, med Behandling snart ved gejstlig, snart ved verdslig Ret, henimod Slutningen af Middelalderen med stigende Tendens til at gaa den sid­ ste Vej20), en Tendens, der afspejler sig i de anførte Haandfæstningsbestemmelser, kunde der i mange T il­ fælde være god Grund til at søge Strid om Behandlings- maaden af en Sag undgaaet ved en forligsmæssig Af­ tale21), og det var dette, der skete 1416 under Striden om København, idet man enedes om at lade Sagen afgøre af en Instans, hvor det gejstlige og det verdslige Element var lige stærkt repræsenteret. Naar man gik denne Vej, maatte man yderligere søge at enes om, efter hvilken Ret der skulde dømmes, og her­ om bestemte Forliget af 8. Nov. 1416, at Voldgiftsdom ­ stolen skulde træffe sin Afgørelse »efter Landslov«, hvil­ ket i det foreliggende Tilfæ lde maatte være den sjæ l­ landske Landskabsret, saaledes som denne indeholdtes i de to sjællandske Retsboger. De Bestemmelser i disse, som særlig kom i Betragtning, var Eriks L. III, 1, 3 og 8 og Vald. L. III, 8; den sidste var hentet fra Skaanske L. Kap. 78— 81 (IV, 15— 18). Efter begge Retsboger var det den alm indelige Regel, at Ejendomstrætter afgjordes ved Partsed med Ed af Mededsmænd22), og det springende Punkt var, hvem der var berettiget til at føre dette Bevis. Sagsøgte havde Be­ visretten, naar han havde vundet Lavhævd paa E jen ­ dommen, hvortil krævedes, at han havde besiddet den i 20) Jfr. herved Sindballe, Af Testamentsarvens Historie i dansk Ret, S. 29 flg. 21) Kilderne frembyder en Række Eksempler paa saadanne Afta­ ler, og Haandf. 1483 § 18 vilde ligefrem ved Lov sikre Kirken en vis Repræsentation i Rettertinget, naar denne Domstol skulde »dømme Kirken eller bendes Personer noget til eller fra«. 22) Hvor Sagsøgte førte Reviset, skulde han efter Vald. L. for­ uden Mededsmænd have to Vidner.