HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417 2 8 1 Ed, støttet af Ed af Mededsmænd, saaledes at disse Eder, naar Kirken er Besidder og derfor sagsøgt, aflægges af Kirkeværgerne og de bedste Kirkemænd. Med Sande- mændene førte Kirken dog en vis Kontrol, idet Rigtig­ heden af deres Ed kunde prøves af et Overnævn, bestaa- ende af Biskoppen og de otte bedste Bygdemænd17). Mindre klar er Stillingen efter de skaanske og sjæl­ landske Retsboger, der ikke indeholder specielle For­ skrifter 0111 Ejendomstrætter mellem Kirke og Læg­ folk18). Deres Tavshed maa dog sikkert forstaas saa­ ledes, at den Slags Trætter følger de alm indelige Regler om Ejendomstrætter. Haandfæstningerne fra Slutnin­ gen af Middelalderen slog da ogsaa udtrykkeligt fast, at Jordedele dannede en Undtagelse fra Gejstlighedens privilegium fori, saa at de hørte under de verdslige Dom ­ stole, uanset hvem der var sagsøgt19). Kanonisk og dansk Ret havde, som det vil ses, meget afvigende Regler om, hvilke Domstole det tilkom at a f­ gøre Tvistigheder om fast Ejendom mellem Kirke og Lægfolk, og Afvigelsen betød saa meget mere, som de kirkelige Dom stole dømte efter Kirkens Ret, de verds­ lige Domstole efter dansk Ret. I et Tilfæ lde som det her foreliggende, hvor Stridsgenstanden ved Stridens Ud­ brud var i Kirkens Besiddelse, og man fra verdslig Side paastod sig berettiget til den, kunde der efter kanonisk Ret ikke være Tvivl om, at Kravet burde rejses ved kir­ kelig Domstol. Da denne Ordning im idlertid ikke var sanktioneret af den verdslige Lovgivning og heller ikke var slaaet fuldstændigt igennem i Praksis, der tværtimod v i­ 17) Jydske Lov II, 7. 18) Den skaanske og den sjællandske Kirkeret viser kun, at den, der tilegner sig Kirkens Jord, som skyldig i Kirkeran ifalder Kirke­ straf, dog kun Treniarksbøder til Biskoppen, men Afgørelsesmidlet (Nævn i Kirkesogn) er hentet fra den verdslige Ret. 19) Haandf. 1513 § 18, 1523 § 27. Jfr. ogsaa Odense Reces 1527.