HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417 2 8 3 tre Aar, som om han var Ejer, at han havde besiddet den uden Kære, d. v. s., at Sagsøgeren ikke inden Fristens Udløb havde rejst Sag imod ham, og at hans Besiddelse ikke var Ranshævd23), d. v. s. at den ikke var erhvervet ved en Handling, der kunde karakteriseres som Ran. Hvis Besidderen af en Ejendom, naar han sagsøgtes, endnu ikke havde vundet Lavhævd og saaledes var b le­ vet bevisberettiget, men han, fordi han havde erhvervet Ejendommen ved Køb, havde en Hjemmelsmand, kunde han forlange, at denne skulde indtræde i Sagen og føre Beviset, hvis han selv i Kraft af sin tidligere Besiddelse var berettiget dertil, men var hverken Sagsøgte eller en eventuel H jemmelsmand bevisberettiget, eller vilde e l­ ler kunde de ikke præstere Beviset, overførtes Bevisret­ ten til Sagsøgeren. Paa Grund af Edsbevisets Karakter virkede Lavhævd, skønt den ikke var Ejendomshævd og altsaa ikke i sig selv begrundede Ejendomsret, faktisk næsten som saadan, idet de Paastande og Anbringender, som Sagsøgeren fremsatte overfor en Sagsøgt, der havde Lavhævd, kun havde den Betydning, som laa i, at de ef­ ter Omstændighederne kunde afholde Sagsøgte eller hans Mededsmænd fra at sværge. Var der Tvivl om, hvem af Parterne der var Besidder, eller om Besiddelsen havde en saadan Karakter, at den kunde begrunde Lavhævd, f. Eks. om den var udøvet som Ejer eller Panthaver, kunde Spørgsmaalet som et præliminært Spørgsmaal forlanges afgjort af et Nævn, bestaaende af tolv gode Mænd udnævnte paa Herreds­ tinget blandt Herredsmændene24). Dette Nævn maatte 23) Kravet om, at Besiddelsen ikke maatte være Ranshævd, næv­ nes kun i Skaanske Lov Kap. 80 (IV, 17) og kun med Henblik paa et specielt Tilfælde. Der er dog ingen Tvivl om, at - Kravet altid maatte være fyldestgjort, for at der kunde tales om Lavhævd. Lo­ vene gaar endog ud fra som det normale, at Lavhævden støtter sig til en Retshandelsadkomst. 24) Eriks L. III, 8, Vald. L. III, 8.