HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 7 8 Poul Johs. Jørgensen maa følge Sagsøgte til lians Værneting8). Det føjedes dog til, at der i mange Egne sædvanemæssigt forhold­ tes anderledes, og Reglen begrænsedes ogsaa paa for­ skellig Maade gennem andre Regler. Det maa saaledes for det første erindres, at den, der med Magt satte sig i Besiddelse af Kirkens Ejendom, gjorde sig skyldig i sacrilegium (i det danske Retssprog gengivet ved Kirkeran), og dette Forhold blev — ganske bortset fra dets Strafbarhed efter verdslig Ret — straf­ fet af Kirken selv, i Reglen med Ekskommun ikation9), der dog, naar den ikke som efter visse specielle For­ skrifter indtraadte umiddelbart ved selve Forbrydelsen, kunde afværges af den skyldige, ved at han rettede for sig og gjorde Bod10). Gennemførelsen af Kirkens Straffe- krav gav ikke altid Anledning til nogen egentlig Retssag, men ofte blev vedkommende, inden han ekskommuni- ceredes, indstævnet for Kirkens Dom for — som det un­ dertiden hedder — at anføre de Grunde (hvis han havde saadanne), hvorfor han mente, at han ikke burde eks- kommuniceres11), og der fremkom da en Retssag, som førtes ved Kirkens Dom stol12), og under hvilken man kunde komme ind paa Spørgsmaalet 0111 den Sigtedes Ret til den paagældende Ejendom. 8) c. 5 X 2,2. Kirken anerkendte ogsaa, at lensretlige Spørgsmaal, i hvilke en Gejstlig var Part, i alle Tilfælde hørte under Lensherrens Domstol. 9) Se f. Eks. c. 5 og 10 Causa XII qu. 2; c. 12 og 18 Causa XVII qu. 4; c. 2X 5 ,1 7 samt en længere Række partikulære danske Bestem­ melser, saaledes Odensekonstitutionen 1245 (Script, rer. Dan. VII, S. 131), Helsingborgstatutterne 1345 (Suhm XIII, S. 799). 10) c. 2 X 5,17. u ) Repert. dipi. 1. Række, Nr. 3606, 2. Række, Nr. 475. Jfr. ogsaa om lignende Tilfælde, hvor det dog ikke drejer sig om Bemægtigelse af fast Ejendom Repert. dipi. 1. Række, Nr. 7846, 2. Række, Nr 2825, Danske Mag. 3. Række, III, S. 268—69). 12) c. 8X 2 ,2 .