HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417

979

Hvis der rejstes civil Sag mod en Kirkeraner (for at søge den røvede Ejendom tilbage eller Erstatning for den), anerkendte Kirken dernæst vel i Princippet, at Sa­ gen burde rejses ved Sagsøgtes verdslige Værneting, dog med Forbehold af, at Kirken, hvis den ikke ad den Vej kom til sin Ret, kunde gaa over til krim inel Forfølgning efter de ovennævnte Regler. Under Henvisning til, at de verdslige Dommere ofte var forsømmelige med at skaffe Kirken dens Ret, udtaltes det imidlertid i et De­ kretal af Lucius III, at der til Gunst for Kirken ad sæd­ vanemæssig Vej var indført den Regel, at Kirken straks frit kunde vælge, om den vilde rejse Sagen ved verdslig eller gejstlig Ret13). De danske Kilder indeholder da og- saa mange Eksempler paa, at civile Sager mod Lægmænd angaaende Ejendom , der paastodes at være Kirkens, er blevet rejste ved de kirkelige Domstole, men undertiden anerkender disse dog, at deres Kompetence i saa Fald var undergivet en vis Begrænsning. Den kanoniske Ret kendte et Retsmiddel (actio spolii), der gav den, der med Magt eller ved List eller i det hele uden Grund var be­ røvet sin Ejendom , Adgang til at blive genindsat i Besid­ delsen og faa Erstatning, uden at han kunde mødes med Indsigelser hentede fra Modpartens formentlige E jen­ domsret til Tingen, men ogsaa uden at der under den paagældende Sag afgjordes noget 0111 Ejendomsretten14). Vel under Hensyn hertil og maaske som en Koncession til den verdslige danske Rets nedenfor omtalte Regler gør nu visse Domme i Ejendomstrætter, rejste mod Læg­ mænd ved de k irkelige Domstole, en Sondring mellem disses Ret til at dekretere Restitution af Besiddelsen og deres Ret til at træffe Afgørelse af Spørgsmaalet om 13) c. 8 X 2,2. 14) N. München, Das kanonische Gerichtsverfahren und Straf- recht I, S. 353—56.