HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417 2 7 7 dømme Kongen og Undersaatterne imellem , men det er dog klart, at den Domstol, der skulde afgøre Striden om København, nærmest var at betragte som en Voldgifts­ domstol, der hentede sin Kompetence til at dømme i Sagen fra Parternes Aftale, som Dommen af 3. Febr. da ogsaa helt støtter sig til. Det hedder saaledes i den, at Parterne har bedt de tolv Dommere om at ende Sagen og dømme efter Landslov det retteste, de kunde, efter de Vilkaar og Dagtingninger, som Dagtingebrevet udviste, samt at Dommerne ikke har ment med Billighed at kunne mod­ sætte sig eller forkaste denne deres Vilje og Anmodning og derfor har paataget sig at afsige Dom imellem dem. Det, der har foranlediget Sagens Henvisning til en Vold­ giftsret, har sikkert været Uenighed om, hvorvidt den burde afgøres af en kirkelig eller en verdslig Domstol, og man har derfor sammensat Voldgiftsretten af lige mange gejstlige og verdslige Medlemmer. II. Den kanon iske Ret krævede ikke i Alm indelighed, at Tvistigheder om Ejendomsret til fast Ejendom, som op ­ stod mellem Kirke og Lægfolk, skulde afgøres af Kir­ kens Domstole. Om en Sag skulde behandles her eller ved en verdslig Domstol, afhang principielt af, hvem der var sagsøgt, og afgørende herfor maatte det igen være, hvem der ved Stridens Udbrud sad inde med E jen­ dommen. Var den i Kirkens Besiddelse, men en Læg­ mand paastod sig berettiget til den, fulgte det af Reglen om, at Gejstlige kun kunde sagsøges ved de kirkelige Domstole (Gejstlighedens privilegium fori), at Sagen maatte anlægges ved disse. Var Lægmanden derimod Besidder, og Kirken følgelig maatte optræde som Sag­ søger, anerkendte et af Alexander III’s Dekretaler, at Lægmanden efter streng Ret (de rigore juris) maatte søges for den verdslige Dommer, fordi Sagsøgeren altid