HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Statsradiofoniens Byggegrunds Historie En Del af Solbjergs Jorder og dermed Radiofoniens Areal blev, antagelig paa Absalons Tid, overdraget Byen København som Fælled, og den Del af Fælleden, hvor- paa Arealet ligger, blev senere indlemmet i Byens saa- kaldte Kalvehave. Omkring 1620 erhvervede Christian IV hele det nu­ værende Frederiksbergs Omraade. En Del af Københavns Fælled samt den Del af Kalvehaven, som omfattede Radiofoniarealet med nærmeste Omgivelser, fik Kongen ved Mageskifte i 1622, idet Byen til Gengæld fik Ry­ vangen. Bag Kongens store Arealerhvervelser laa dels økonom iske, dels byplanmæssige og militære Motiver. Kongen nedlagde Landsbyen Solbjerg, Spedalskheds­ hospitalet Sankt Jørgens Gaard, der laa i Nærheden af Sankt Jørgens Søs sydvestlige Hjørne, samt flere konge­ lige Ladegaarde, og opførte i Stedet for i Aarene lige efter 1620 Københavns Slots nye Ladegaard i det nord­ østlige Hjørne af den erhvervede Del af Kalvehaven. Til den nye Ladegaard henlagdes ovennævnte Jorder. Det var Hensigten, at Byen skulde have Mulighed for at vokse uden for de gamle Volde. I den Anledning paa- begyndtes Anlæg af en ydre Befæstningslinie langs Sø­ ernes Yderside. Søernes Vandstand blev hævet, og for at forsvare Adgangsvejene til Byen anlagdes Skanserne Vartov (ved Trianglen) og Ravnsborg (uden for Søerne, ved Nørrebrogade), og Ladegaarden befæstedes. For­ svarslinien videreførtes fra Vartov mod Øst og fra Lade­ gaarden til Kalvebod Strand. Sidstnævnte Del af Be­ fæstningen bestod af en Vold med en Grav udenfor. Gennem Graven, den senere Rosenaa, løb Vandet fra Ladegaardens Voldgrav. Rosenaaen skar Vesterbrogade ud for Stenosgade ved Bjørnsdals Bro. Den nye Forsvarslinie blev aldrig helt færdig og ingen ­ sinde underkastet nogen Prøve. Da Carl Gustav rykkede frem mod Byen i 1658, rømmedes alle disse Værker