HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

NOGLE HISTORISKE OPLYSNINGER OM STATSRADIOFONIEN S BYGGEGRUND VED DEN GAMLE LADEGAARD.*) Af J. WITH-JENSEN. H vor de tre store københavnske Søer nu findes, laa indtil Absalons Dage et langstrakt Engdrag. Dettes sydlige Del gennemstrømmedes af et Vandløb, som pas­ serede Radiofoniarealets Nordgrænse, løb ud i Engene noget Syd for Dronning Lonises Bro og siden fortsatte sydpaa over Vesterbro til Kalvebod Strand. I den Hensigt at skaffe Vand til Byens Vandmøller opstemmede Absalon Vandløbet ved et Sluseanlæg i Krydset Brilowsvej — Aaboulevard og tvang Vandet over i et kunstigt, nordligere Løb, det, som Ladegaardsaaen har fulgt lige siden, dels over, dels — fra 1896 — under Jorden. Absalon anlagde endvidere den saakaldte Peb­ lingedam, Dæmningen Nord for Sankt Jørgens Sø, og dannede derved Peblingesøen, hvorfra der var Afløb til den gam le By inden for Voldene. Jorden uden for Søerne var paa den Tid delt mellem Landsbyerne Serridslev og Solbjerg. Serridslev laa ved Hjørnet af Jagtvej og Parkallé, Solbjerg laa i Frederiks­ berg Have, og det nævnte Vandløbs øvre Løb dannede Grænsen mellem Landsbyernes Jord, saaledes at Radio­ foniarealet, der ligger Syd for Vandløbet, ligger paa det gamle Solbjergs Grund. *) Gennemset og paa enkelte Punkter suppleret af General H. U. Ramsing.

Made with