HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

2 5 4 J. W ith-Jensen ufortøvet uden Sværdslag, og man indskrænkede sig til at holde den indre Befæstningslinie. Det var saaledes Fjendens Kanoner, som under Belejringen tordnede fra Ladegaarden. Den ydre Linie blev allerede nedlagt 1662 og blev ikke senere taget i Brug, skønt der flere Gange var Tale herom. Militæret krævede dog endnu saa sent som i 1794, at Ladegaardens Fortifikation skulde for­ blive uforandret. I 1884 blev det fra militær Side udtalt, at Christian IV’s gamle ydre Linie, om den havde været opretholdt, kunde have frelst Byen i 1807. Dette Aar bombarderede Englænderne i øvrigt Byen fra et i Nærheden af Lade­ gaarden opkastet Batteri. Ladegaardsskansens m ilitære Saga er saaledes ikke v i­ dere glorværdig. De Skud, der under Københavns Belej­ ringer i 1658— 59 og 1807 rettedes mod Gaarden, h id ­ rørte fra Byens Kanoner og ikke fra Fjendens. At Gaar­ den var befæstet, medfører dog for nærværende Un­ dersøgelse den Fordel, at Stedet er indtegnet med særlig Omhu paa de gamle Kort, og at der om denne Gaards Skæbne er bevaret mange flere Oplysninger, end T ilfæ ldet sædvanligvis er med københavnske E jen ­ domme uden for den indre By. Medvirkende til Fore­ komsten af det fyldige Materiale er ogsaa den Omstæn­ dighed, at Gaarden siden sin Opførelse har været be­ nyttet af det offentlige til mange forskellige Formaal. Omkring Ladegaarden anlagde Christian IV en Vold med en Grav udenfor. Rester af en i Fæstningens vest­ lige Hjørne anlagt Bastion saas endnu i 1937 paa den øst­ lige Del af Radiofoniens Areal. Fra Ladegaardsaaen eller Peblingesøen, hvis sydlige Del dengang var bredere end nu, strømmede Vandet ind i Graven ved Fæstningens nordlige Spids. Derfra fortsatte Graven sydvestpaa over