HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

De københavnske Hørkræmmere og Islandsk Kompagni 181 grundlag, at Islandsk kompagni skulde nyde alle de for­ rige interessenters rettigheder, og at det »vorder conserve- ret ved deres hidtil hafte frihed, deres vare til hvem og i saa store og smaa partier, som de for godt befinder, at af­ hænde, og hørkræmmerlavet paa den anden side, ved gø­ rende accord imellem begge parter, paa de islandske vare nyder fremfor de andre saa billige priser, at det, saavel som compagniet, samme vare med fordel igen til andre kunde afsætte.«1) Dette betragtede de islandske købmænd som en fuldstændig sejr for kompagniet, mens hørkræm­ merlavet hævdede, at reskriptet, rigtig forstaaet ikke gav Islandsk kompagni ret till udsalg i smaa partier, da de se­ parate forpagtere aldrig havde haft en saadan ret, og der ved reskriptet ikke var tiltænkt kompagniet større rettig­ heder, end de havde haft. Kun de islandske købmænd, som var interessenter i hørkræmmerlavet, havde efter dettes formening ret til udsalg i smaa partier af islandsk fiske­ vare, kød og tran. Magistraten kunde ikke faa Islandsk kompagni og hørkræmmerlavet til at forliges, og da flere islandske købmænd sad i Københavns magistrat, vilde hør­ kræmmerne meget ugerne have sagen endelig afgjort ved denne, hvorfor de gentagne gange skrev til kongen og bad om afgørelse ved kommissarier. Dette ønske fik de opfyldt, forsaavidt som der ved kgl. befaling gennem rentekamme­ ret, d. 1. nov. 1734, blev nedsat seks kommissarier. Tre af disse var foreslaaet af hørkræmmerlavet, mens kompagniet ikke vilde foreslaa nogen, hvorfor kongen beskikkede kom- missarier paa dets vegne. Kommissarierne havde nøje at eksaminere og overveje sagen, og gøre indstilling til kon­ gen om en resolution. Hermed var hørkræmmerne imidler­ tid ikke tilfredse, da de havde haabet, at kommissarierne vilde faa dømmende myndighed, saa at deres kendelse kunde appelleres til domstolene, thi en afgørelse ved disse

*) Lovsam ling for Island II, 168—69.