HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
1 8 2 Björn K. Porolfsson var netop det, hørkræmmerne altid havde ønsket mest, men de kunde ikke opnaa nogen som helst forandring af den kgl. befaling. Nu havde begge parter at holde sig til kommissarierne, og der blev skrevet flere lange indlæg fra begge sider. Her følger en kort oversigt over argumentationen, idet hele stri den 1733— 35 tages under eet: Forordning om kommerciernis og navigationens befor dring af 16. april 1681 spillede en stor rolle under denne strid, særlig forordningens § 2, der handler om købmænd en gros og oktrojerede kompagnier, og begynder som føl ger: »Ingen købmand en gros, oktrojerede kompagnier, salt skibsredere eller andre privilegerede societeter maa sælge deres vare eller manufakturer uden i store partier, saa som hele og halve kister, hele og halve skippund, hele og halve læster.« Senere i samme §: »Grove vare, alle slags korn, sæd og gryn, saltet kød, smør, mel, salt, alle slags sal tet fisk ved hele og halve læster, tallig i skippund tal. Dog de, som sejler mellem rigerne og provinderne, og bonden, som til torv kører, hermed uforment at sælge deres vare som de bedst kan, og til hvem de vil.« Samme paragrafs sidste stykke: »Den, som handler i gros, maa vel der foruden bruge en slags anden næring, saa som enten holde vinsal eller kræmmerbod, eller bod for grove vare, eller urte kræmmerbod. Men ikke holde derhos flere boder i diffe- rente handling. Men i København maa vel en person have en bod paa Børsen, saa og have en bod i byen.« Det kom særlig an paa forstaaelsen af disse stykker, om Islandsk kompagnis udsalg i smaa partier kunde be tragtes som lovligt eller ej, og det var da at vente, at par terne vilde fortolke dem hver paa sin maade. Desuden hen viste begge parter til forskellige reelle omstændigheder og almenvellet, som de kappedes om at tjene. Islandsk kompagni lagde megen vægt paa den islandske
Made with FlippingBook