HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

180 Björn K. borolfsson strides med Islandsk kompagni, hvad det københavnske hørkræmmerlav fik at prøve. Efter hvad hørkræmmerne selv siger, har islandsk fisk været deres vigtigste handelsartikel!, og de haabede, at den forandring, som i 1733 skete med handelen paa Island, vil­ de komme dem til gode, paa den maade, at de vilde kunne gøre bedre køb hos kompagniet, end de havde kunnet hos de enkelte købmænd. Hermed gik det ikke ganske, som hørkræmmerne havde ventet. Da skibene kom hjem fra Island i efteraaret 1733, begyndte kompagniet fra sine pak­ huse at sælge den islandske vare i smaa partier, d. v. s., i lispund og tøndetal, halve lispund og halve tønder. Hør­ kræmmerlavet rejste sig til protest, og hævdede, at Islandsk kompagni, som et oktrojeret kompagni eller societet, ude­ lukkende maatte sælge i store partier, men ikke burde gøre fattige smaaborgere indpas i deres næringsvej ved ogsaa at sælge i smaa partier; og til saadant udsalg af islandsk fiskevare m. m. mente hørkræmmerne sig eneberettigede. Hørkræmmerlavet tog den beslutning at ansøge kongen om kommissarier, som kunde, kende og dømme imellem det og Islandsk kompagni. »Havde vi gaaet ordentlig til værks«, staar der i hørkræmmerlavets protokol, »skulde vi have indstævnet de herrer til politi- og kommercekol- legio, men formedelst en del af de herrer direktører og is­ landske interessentere selv præsenterede kommercekollegio, altsaa maatte vi resolvere til konunissarier.« — Blandt de islandske købmænd, som sad i Københavns politi- og kommercekollegium, var Niels Henrichsen og Burmester. Den første var ganske vist hørkræmmer, men i denne strid holdt alle Islandsk kompagnis interessenter sammen over for hørkræmmerlavet, uanset om de tillige stod i dette. Islandsk kompagni skrev imod hørkræmmerlavet, og dettes ansøgning om konunissarier blev ikke bevilget, men det blev paalagt Københavns magistrat ved kgl. reskript af 15. febr. 1734 at forsøge mægling mellem parterne, paa det