HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

1 3 0 August Nielsen selvfølgelig Graverne, som de, der befandt sig paa Ste­ det, der fik den afgørende Indflydelse. Imidlertid, et Overtilsyn var nødvendigt, og derfor ordnede man sig saaledes, at den første Værge ved Hel- liggejstes Kirke uden nogen B esk ikkelse eller Bem yn ­ digelse paatog sig dette Hverv. Dette stod naturligvis i Forbindelse med, at Helliggejsts Kirke var undergivet Magistratens Patronat, og at Regnskaberne afgaves til den­ nes Revision og Decision. Derfor kunde det ogsaa, naar Magistraten var enig heri, lade sig gøre, i denne Kirkes Regnskaber at føre alle Fæ llesudgifter til Udgift, for saa det følgende Aar at faa de andre Kirkers Bidrag tilbage i Kassen, men at det var en daarlig Ordning, kom snart for Dagen. Allerede i 1839 var Forholdene ved at vokse K irke­ værgen over Hovedet, og han frem sendte et Forslag om en Nyordning til Magistraten, som under 31. Maj til­ skrev de forskellige Patronater med Forespørgsel, om de vilde være enige i en Indstilling om, at Ivirkegaarden skulde styres af en Inspektør med en Løn af 2— 300 Rdl., hvilket Beløb som en Fæ llesudgift skulde ud­ redes af Kirkerne. Som nærmere Begrundelse anføres de uheldige Omstændigheder, som de forskellige B e­ styrelser og de hyppigt skiftende Kirkeværger m ed fø ­ rer, og at Arbejdet for den første Værge ved Helliggejst Kirke var blevet alt for byrdefuldt for denne, saaledes at det var vanskeligt at formaa en egnet Mand til at overtage Hvervet, og endelig var det regnskabsmæssigt set en Urimelighed, at Helliggejst Kirke skulde staa i Forskud for alle de Udgifter, som de fæ lles Indretn in­ ger medførte. Medens alle de smaa Kirkegaarde, reformerte, katol­ ske og St. Petri stillede sig ganske uvillige over for Tan­ ken, var Universitetet som Patron for Trinitatis og Vor Frue Kirke enig i, at dette Forslag var godt og burde