HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5

Assistents Kirkegaard

129

KIRKEGAARDENS BESTYRELSE. Paa den ældste Del af Kirkegaarden bestyrede hver Kirke sin Del, betalte Udgifterne til Vedligeholdelse, Gravning o. desl. og oppebar de Indtægter, som indkom for Begravelserne, men da den store Udvidelse skete, indførtes ved Kane. Skr. 12. Okt. 1805 et Slags Sameje, saaledes at de fælles Udgifter, nem lig til Muren og dens Vedligeholdelse, til den nye Graverbolig ved Runddelen, til Anlæg og Vedligeholdelse af Grøfter og Hegn og endvidere til Frijordskirkegaardens Drift, a f­ holdtes af Kirkerne i Forening, hvorefter Udgiften re- parteredes paa hver Kirke i Forhold til det Areal, den ejede. Samtidig anmodede Kancelliet Justitsraad, V ice­ borgmester Jens Bang og Slotsforvalter ved Frederiks­ berg Slot M. F. Voigt om at paatage sig Bestyrelsen af Ivirkegaardens Anlæg og Graverhusets Opførelse samt Opsynet med Kirkegaarden. I Henhold til Kane. Skr. af 21. Sept. 1811 vedblev denne Kommission at bestaa som Kirkegaardens Ledelse, uagtet Bang allerede var død i 1807. Da Voigt senere døde i 1815, blev ingen ny Besty­ relse udnævnt, uagtet en saadan maatte synes ganske uundværlig, allerede fordi man ved Fordelingen af Fæ l­ lesudgifterne maatte have et Organ, som kunde fore- staa denne, men for øvrigt var ogsaa T ilsynet med Kir­ kegaarden i Almindelighed, Ganges og Vejes Anlæg og Ansvaret for, at Graverne udførte deres Tjeneste efter Instrukserne, en Opgave, som vanskeligt kunde løses uden paa denne Maade. Ganske vist paahvilede Tilsynet med hver Kirkes Anlæg Kirkeværgerne, og hver Kirke delegerede en af disse til at varetage denne Opgave, men naar man betænker, at det at være Kirkeværge var et ulønnet Ombud, og at indgangen til Kirkegaarden be­ sværliggjordes af de lange Afstande og de daarlige Veje, kan man let forstaa, hvorledes dette Hverv blev vare­ taget af Størsteparten af de T ilsynsførende. Det blev