HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_III h5
Assistents Kirkegaard 131 gennem føres, men kun ikke paa Kirkernes Bekostning, og Kancelliet, til hvem Sagen blev sendt, svarede i Skr. af 14. Febr. 1840, at »man finder, at det omhandlede Forslag har meget for sig, men at man, da alle Kirke patronerne have erklæret sig uvillige til at bære de der med forbundne Udgifter, dog ikke skønner, at det for Tiden kan lade sig udføre, med mindre Københavns Ma gistrat muligen maatte kunne finde anden Udvej til Omkostningernes Bestridelse«. Dette vil med andre Ord sige, at hvis Magistraten vilde have T ilsynet med Kirke- gaarden, maatte den ogsaa betale for det, og hertil var Magistraten ganske uvillig. Nu hvilede Sagen i 12 Aar, og i 1852 henvendte Ma gistraten sig paa ny til Ministeriet for Kirke- og Under visningsvæsenet i en lang og velbegrundet Indstilling om at faa ansat en Inspektør. Foruden de tidligere an førte Grunde anførtes, at det ved kgl. Resol. af 13. April 1851 var blevet forbudt at begrave i de indenbys Kirke- gaarde, og at derfor efterhaanden alle Kirker, ogsaa de to paa Christianshavn, maatte komme i den Nødvendig hed at sku lle købe Begravelsesjord paa Assistents Kir kegaard, og endvidere at det var blevet Sædvane, at private Gartnere og Arbejdere tilbød Publikum at be plante og vedligeholde Gravstederne, hvilket medførte hyppige Konflikter med de ansatte Gravere, som hidtil havde anset dette som deres Privilegium , og fremkaldte talrige Klager over, at Grave blev nedtraadt og Beplant ning og Blomster borttagne. Magistraten havde nu sikret sig de øvrige Patrona- ters Tiltrædelse af Forslaget, kun St. Petri K irkekolle gium vilde ikke paa nogen Maade være med, men »vi antager, at den ene divergerende Stemme ej kan til lægges nogen Vægt, men at den efter Forholdenes Be skaffenhed maa underkaste sig den store Majoritets Beslutning«. Endvidere havde Magistraten paa Foran
9 *
Made with FlippingBook