HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

703

D a In d u strifo ren in g en b lev til

nye Dampskibsforbindelser atter skulde hente og bringe Varerne. Øst—Vest skulde Retningen være, ikke længere Syd—Nord. Landets Erhvervsliv skulde fremmes, ikke ved Beskyt­ telse, men ved at hjælpe Dygtigheden. Produktionen skulde øges, Haandværket blive til Industri. Men Pro ­ duktionen skulde ikke blot øges, den skulde ogsaa a f­ sættes. Det skulde ske gennem Oprettelsen af Vare­ magasiner, ved at danne Aktieselskaber. Man saa alt i lyserødt, ventede enorme Muligheder. Det er betegnende for den Optimisme, der raadede, at man ved Prospekterne for Dannelsen af flere Aktiesel­ skaber troede at kunne stille store Fortjenester i Udsigt. I Prospektet for den lille Jernbane fra København til Roskilde troede man at kunne regne med et Udbytte af 10 pCt., og ved Dannelsen af et Hørspinderi mente man at kunne love ikke mindre end 35 pCt. Luften var fyldt med Forventninger, og af den nye Industriforening ventede man sig store Ting. Den maatte kunne klare det hele. Det er i den, man tumler med Idé­ erne om Varemagasiner, om Udleje af Dampkraft, og det er til den, man vender sig for at faa Jernbaneplanerne virkeliggjorte. Om Industriforeningen samlede da ogsaa alle sig. Allerede ved sin Start 1838 kunde den opvise 539 Medlemmer, et Tal, der næste Aar var steget til 931. Industriforeningen var blevet ligesom et Samlingssted for alle store Planer. F ra første Færd kan man spore Tidens nye Luftning inden for Industriforeningen. Saa langt fra at være en faglig Sammenslutning med begrænset Maal har den i den første Tid snarere Karakteren af en borgerlig Klub, hvor enhver kunde komme og træffe ligesindede og veksle Tanker med dem. Det er saaledes betegnende, at blandt de Foreninger, den ene af Spidsborgerne i Ho­ strups »Genboerne« nævner, at han er Medlem af, er og-