HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

704

R . B e rg

saa Industriforeningen. At Foreningen heller ikke har holdt sig helt fri for Politik, kan man slutte af den Adresse, som Orla Lehmann fik sat i Værk ved Christian VIII.s Tronbestigelse, og som skulde være Udtryk for Aanden i de unge Industrivenners Kredse. Der kan i det hele ikke være Tvivl om, at Industri­ foreningen blev Samlingsstedet for den store Del af Kø­ benhavns liberale Borgerskab. At man udadtil naturlig­ vis skiltede med industrielle Programpunkter, er let for- staaeligt; men at der tillige i de daglige Lokaler med de­ res Bladhold, under og efter de talrige Møder var Lejlig­ hed til at drøfte alt, hvad der var oppe i Tiden, er vist. Datiden var jo ikke forvænt med offentlige Lokaler, hvor enhver uden Personsanseelse havde Adgang. Det er da ogsaa klart, at netop den Liberalisme, der prægede Industriforeningen, blev det egentlig dragende for Medlemmerne. Der trængtes til Frihed, og naa r F o r­ eningen, som fremhævet, ikke i snævrere Forstand blev en faglig Sammenslutning, laa det i, at de enkelte Indu ­ stridrivende netop ønskede at staa uden noget som helst Baand, saa at de uden Modstand kunde udfolde deres Virksomhedstrang. Industriforeningen blev da heller ikke nogen organiserende Institution, men kom mere og mere til at lægge Vægten paa det oplysende. Hovedarbej­ det blev Oplysning gennem Foredrag og Udstillinger med sagkyndig Forklaring. At man inden for det gamle Haandværk hurtig t blev klar over den liberale Tendens i Industriforeningens Virksomhed, viser den Reaktion, den fremkaldte, en Re­ aktion, som gav sig Udslag i Dannelsen af Haandværker- foreningen, der, oprettet 1840, i Modsætning til Industri­ foreningen kun optog Haandværksmestre, som havde a f­ lagt den lovlige Mesterprøve. F ra det Øjeblik, Haandværkerforeningen kom til Ver­ den, var det klart, at det var Fortid og Nutid, der kom