HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

702

R . B erg

som Finérskæreriet blev i høj Grad modarbejdet af Snedkerlavet o. s. v. Den unge Industri trængte frem for alt til Plads til at røre sig paa. Der er ingen Tvivl om, at den Aand, der bar Indu ­ striforeningen frem, i høj Grad var Liberalismens. Intet Under, at det var Orla Lehmann, der i »Fædrelandet« satte dens Program op. Industriforeningen skulde bringe de Næringsdrivende til at faa et frit Overblik over Indu ­ striens Væsen og til at træde ud af den isolerede Stilling, hvori enhver Forening af Lavsbrødre stod til alle andre Industridrivende. Industriforeningen skulde bekæmpe al Smaalighedsaand og dermed ogsaa Lavsaand. Det gjorde den da ogsaa. Men den gjorde mere end det. Den vilde aabne nye Veje for dansk Industri og gøre denne til et af de Midler, der skabte Lykke og Vel­ stand for Land og Rige. Naar Maalet blev sat saa højt, var det, fordi der som i saa meget andet ogsaa var gaaet Romantik i Ordet In ­ dustri. Den skulde hjælpe til at føre Menneskene ud af den Suppedas, det gamle Lavsvæsen havde syltet dem ned i. Man maatte have Næringsfrihed, saa enhver kunde tjene sit Brød paa den Maade, han kunde bedst. Men ikke blot Næringsfrihed, nej, et nyt Danmark skulde bygges op. Et Danmark, der var uafhængigt af Omverdenen og havde sin egen selvstændige Ind- og Ud­ førsel ad egne Veje. Man saa i Aanden Landet forsynet med Jernbaner og Dampskibslinjer, hvorpaa Landets Handel bevægede sig. F ra København og til København skulde det hele gaa, uden om Hamborg, i hvis økonomiske Vold man hidtil havde været. Først Jernbane fra København til Korsør og saa derfra Dampskibslinjer i Forbindelse med nye Tværbaner gennem Slesvig og gennem Jylland, hvorfra