HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Runestenene ved Rundetaarn 353 liden Samling af Oldsager er nemlig, ligesom blevet ind­ viet derved, at nogle Runestene, som laae i en Krog inde i Trinitatis Kirke, Tirsdagen den 11. Febr. bleve i Over­ værelse af Professorerne Munter og Nyerup opstillede ved Indgangen til Bibliotheket. Det gik da omsider i Op­ fyldelse, det Ønske, den prægtige Antiqvar Thomas Bro- derus Bircherod for hundrede Aar siden yttrede om disse samme Stene. „Det var at ønske,“ skriver han i Af­ handlingen de causis deperditarum apud septentrionales antiqvitatum, „at de Runestene, som ligge henslængt paa Kirkegaarden ved Trinitatis Kirke, blev opstillede ligesom Marmor Arundelianum i Oxford, paa det Efterkommerne, som muligen i sin Tid kunde faae Lyst til dette Studium, maatte forefinde Hielpemidler dertil.“ Dengang Bircherod skrev, var Stenenes Antal 13, og man seer af den store Th. Bartholins Skrift de lihris legendis p. 91, at den til al Slags Videnskabelighed saa meget hengivne Herre Kong Frederik 3die havde paa Ole Worms Andragende ladet dem føre til Hovedstaden fra Provinserne af. At man, da de vare ankomne hertil, lod dem staa paa Kirke­ gaarden, udsatte for Regn og Slud, er saa meget mere at undres over, da Bartholin i det nysanførte Skrift gav et tydeligt Vink om, at man mere omhyggeligt burde sørge for at hæge saa mærkelige Levninger fra hin graae Oldtid. „Sætter m an ,“ siger Bartholin, „disse Stene under Tag, kan Skrivten paa dem vare, saa længe Verden staaer. — Disse Bogstaver graves ikke bort af Bogorme.“ „Dog,“ lægger han til, som om det anede ham, hvad der vilde ske, „Ildens Kraft kan intet modstaae.“ Dette har uden al Tvivl været Tilfældet. Thi af de 13 Runestene, som der for hundrede Aar siden laae paa Kirkegaarden, er nu kun de 4 i Behold, og, hvor Resten er blevet af, veed man ikke at forklare sig paa nogen anden Maade, end ved at antage, at de ere bievne ruinerede ved den store Ildebrand 1728. — Indskrivten paa de overblevne 4 Stene,