HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

352

Victor Hermansen

Runekalendre, maaske ogsaa Runemøriter — en Ordning, som giver Udtryk for hans Opfattelse af den mellem Hedenskab og Kristendom „frem og tilbage ravende Runeperiode“. Foranlediget af dette Værk fremsatte „Kommander - skersant og Literatus“ K. H. Seidelin i sit Blad Politie- vennen et Forslag om Bevaringen af Oldtidsminderne og ønskede her, at Runestenene blev forsynet „ikke blot med Omhegn, men med et lidet Overtag“, og kort efter kunde han meddele24, at Grev J. G. Moltke havde givet Ordre til at lade „den tæt uden for Vallø Kloster staaende mærk­ værdige Tryggevælde Runesten omfatte med et Stakit­ hegn“. I Slutningen af Aaret 1806 tog Nyerup selv Tanken op, da de første Oldsager var blevet indsendt til ham, og han havde faaet overladt Pladsen over Trinitatis Kirkes Kor, bag ved Universitetsbibliotheket, til deres Op­ bevaring. Nu vilde han ikke nøjes med Billeder af Rune­ stenene, men have selve Mindesmærkerne indlemmet i Samlingen. Den 27. December 1806 skrev Bibliotheks- kommissionen (Nyerup, Munter, Bang, Schlegel og Wøl- dik'e) til Konsistorium25, at man nu, „da Opgangen til Bibliotheket ved den nye Portners Antagelse og Fjer- udsalgets Ophør holdes renlig og anstændig“, vilde fore- slaa, at de Runesten, som laa i en Krog i Runde Kirke, kom til at „pryde Opgangen til Uranias og de andre Musers Helligdomme“. Den 2. Februar 1807 gav Konsi­ storium sin Tilladelse, og Tirsdag den 11. Februar fandt Flytningen og Opstillingen Sted. Seidelin bragte to Dage senere en udførlig Beretning om Begivenheden og slog her fast — med et journalistisk Skarpsyn, som senere Tider fuldt ud maa anerkende —, at denne tilsyneladende ringe Ting var af største Betydning26. Han skrev: „Den paa Universitetsbibliotheket gjorte Begyndelse med at samle Bidrag til et tilkommende Nazionalmuseum, har paa en Maade faaet en offentlig Sanxion. Den derværende