HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Victor Hermansen

354

der nu, som sagt, findes opstillede i Taarnopgangen ved Bibliotheket, er tildels at læse i 01. Wormii Monumenta Danica pag. 117—21, 284—85, 295; men det er at vente, at naar de kommer under en Abrahamsons grantseende Øje, han da, efter sin dybe Indsigt i Runefortolkningen, hist og her vil opdage bedre Læsemaader.“ To Punkter fortjener at understreges. Det var for det første rigtigt, at denne Opstilling betød „en offentlig Sanktion“ af Museet, og det i en Grad, Seidelin vel næppe kunde ane, idet nemlig de tre Runesten blev indført i Nationalmuseets Protokoller som de første Numre. Vor- dingborg-Stenen bærer Museumsnummer 1, Øster-Brøn- derslev-Stenen er Nr. 2, og Glenstrup-Stenen Nr. 3. Men det var for det andet ogsaa rigtigt, at det var Profes­ sorerne Nyerup og Munter, der var til Stede, og som sammen havde virket for Sagen. Et Brev af 17. Februar 1807 fra Munter til Johan Biilow siger dette udtrykke­ ligt27, men ogsaa, at de ikke vilde standse med denne Aktion. Dagen efter (den 18. Februar) henvendte Biblio- thekskommissionen sig igen til Universitetsdirektionen28 og bad om dens Hjælp til, at yderligere „tvende Rune­ stene, som staar her i Sjælland — den ene ved Vallø, den anden ved Jægerspris — maatte blive hidbragte og opstillede ved Siden af de fra Kong Frederik den Tredies Dage overblevne“. Inden Tilladelsen blev givet, var Kon­ sistorium dog saa betænksom, at det spurgte Stadsbyg­ mesteren, om Rundetaarn nu ogsaa kunne taale denne ekstra Belastning. Krigsbegivenhederne gjorde imidlertid, at det trak noget i Langdrag med Indsendelsen af disse „Sten-Codices“, men da Munter i 1812 gav en Oversigt over Oldsagskommissionens hidtidige Virksomhed29, kunde han dog notere, at nu stod Tryggevælde-Stenen paa Trinitatis Kirkegaard, medens Sønder Kirkeby-Stenen og Snoldelev-Stenen var anbragt i Rundetaarns Nicher. De to sidstnævnte var forøvrigt dér kommet i Selskab