HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Runestenene ved Rundetaarn

351

han da ikke tog dem alle. Af de tretten Sten, som stod paa Kirkegaarden, er imidlertid de fire (Øster Brøn­ derslev, Glenstrup, Vordingborg og den romanske Lig­ sten) bevaret til denne Dag, og af de forsvundne ni var de fire allerede i 1685 stærkt medtagne (Landerup Nr. 2, Torup, Le, Langaa Nr. 1). Forklaringen er da nok snarere, at efter Branden har man gennemgaaet hele Rækken og kun fundet fire tjenlige til videre Bevaring. Granit er me­ get lidt modstandsdygtigt overfor Ild, og selvom de nu forsvundne Sten skulde være gaaet ned i Grunden til et Hus i hel Tilstand — og ikke hugget til Skærver —, er der derfor ikke meget Haab om, at de, hvis de engang igen skulde komme for Lyset, vil være til at kende22. De fire bevarede Sten fik efter 1728 deres Plads paa Kirkegaarden, opad Muren paa Taarnets Sydside, men herfra blev de omkring 1803—04 paa Professor Nicolai Kalis Foranledning flyttet ind i Kirken23, hvor de (1806) laa „i den Krog paa højre Haand tæt indenfor den nord­ lige Kirkedør“. I sit banebrydende Værk: „Oversyn over Fædernelan- dets Mindesmærker fra Oldtiden, saaledes som samme kan tænkes opstillede i et tilkommende National-Museum“, der udkom i 1806, deler Rasmus Nyerup det paatænkte Museum i tre store Hovedafdelinger: „for Hedenolds Mo­ numenter, for Runer, og for de christne Mindesmærker“ og deler atter Hedenold i to Sale „Fortidssalen“ og „Old­ tidssalen“. Som Overgang mellem Oldtid og Mellemalder anbringer han „Runestenesalen“, men siger udtrykkeligt, at Mindesmærkerne her „staar for det meste in effigie, da de oftest er af for stor Masse og Tyngde til at kunne in natura faa Plads andre Steder end paa Marken eller i en Have“. Foruden Runestenene, som altsaa for Største­ delen kun skulde være her i Tegninger eller Kobberstik, tænkte han sig, at Salen skulde rumme alle andre Former for Runeindskrifter, f. Eks. paa Røgelses- og Vievandskar,