HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Victor Hermansen

350

Bogstaverne kan kendes“. Hertil føjes en Note17 om, at „Stenenes Numre er indridsede i Taarnets Puds, saaledes at der begyndes fra den vestre Del og gaas mod Øst“, men der maa antagelig her foreligge en Fejl; i Stedet for „Taarnet“ skal der sikkert læses „Muren“ eller „Kirken“. Hverken ved Transporten eller senere ved Anbringelsen synes man altsaa at have været synderlig forsigtig. Der foreligger nogle Ytringer om Stenenes skødesløse Opbeva­ ring18, men der har dog ogsaa en Tid været Planer frem ­ me om at sikre dem paa bedre Maade. Konsistorium gav den 8. April 1682 sit Samtykke til et Forslag19, der var fremsat af Professor Jørgen Eilersen, og som gik ud paa, at „de gamle Rune-Stene og Monumenter, som staar paa Trinitatis Kirkegaard, kunde indsættes i den Mur op til Claus Solms Have og dér paa Pedaler (dvs. Fodstykker) smukt opsættes, med Forklaring oven over paa en lille Tavle, hvad det er for Monumenter“. Den 22. Juli stillede han et nyt Forslag om Opstillingen, som ogsaa blev ved­ taget, om end med et Forbehold, og den 29. Juli vi­ ste det sig, at Bygmesteren gjorde saa kraftige Indsigelser, at Arbejdet blev standset20. Ved Hovedstadens Brand i Oktober 1728 blev ogsaa Trinitatis Kirke med Universitetsbibliotheket et Offer for Luerne, og det hedder sig almindeligt, at efter denne Ulykke benyttede Kirkens Klokker, den bekendte Regne­ bogsforfatter Søren Matthiesen sig af Lejligheden til at tage de fleste af Runestenene og anvende dem som — gratis — Grundsten i sin nyopførte Gaard. Det er muligvis rigtigt, men det kan ogsaa være et ufortjent Eftermæle, han har faaet. I hvert Fald bør man gøre opmærksom paa, at denne Tradition om hans Gridskhed og Ringeagt for Oldtidsminderne først foreligger paa Tryk i 1807, og at den egentlig ikke rimer sammen med visse faktiske Forhold21. Havde han villet forsyne sig med billige Fundamentsten, er det vanskeligt at se, hvorfor