HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

C. Luplau Janssen

318

sikkert, hvis h an havde givet sig S tunder til næ rm ere at behandle sine Iagttagelser, have opdaget Aberrationsfæno­ menet, der i øvrigt ogsaa er en Konsekvens af Jordens Banebevægelse om kring Solen. Der er sikkert af Rømer og hans Elever ophobet store Mængder af Iagttagelser, men som nævnt, kun T riduum existerer endnu. Da Rømer døde i 1710, blev han s E fterfølger Lars Thom sen Skive (1659— 1711), hvis Navn vi kender fra A lmanakken. Takket være hans Tegnekunst ved vi, h v o r­ ledes Rømers In strum en te r saa ud; det er nem lig Skive, der h a r tegnet flere af Illu strationerne i Horrebows Basis Astronomiæ. E fter et Aars F unk tion stid døde h an og efterfulgtes af den gamle Jørgen Rasch (efter en Art P rofesso rkonku rrence), der im idlertid døde allerede i 1714. H erefter kom Peder Horrebow (1679— 1764) ta k ­ ket være personlig Henvendelse til Kongen i Besiddelse af Embedet. Horrebow var en begavet og energisk Mand; h an v a r tillige Ole Rømers dygtigste Elev. Horrebow op ­ fa n d t en fo rtrin lig Methode til Bestemmelse af geografisk Bredde, hvad der vil sikre han s Navn mod Glemsel. Me- thoden bruges stadig og bæ rer Horrebows Navn, ligesom det benyttede A pparat kaldes en Horrebow-Libelle. Horrebow var saaledes en dygtig Mand, selv om h an ikke var af Rømers Fo rm at. H an havde store Vanskelig­ heder af personlig Art at kæmpe imod; h an døjede sm aa K aar — h a n havde tyve Børn. E n Episode, der in d tra f i 1744, og som gav Genlyd vidt omkring, kaster sk arp t Lys over Horrebows kumm erlige Forhold. Horrebow skulde som Chef fo r Observatoriet udgive A lm anakken og h a v ­ de været nødt til at indhen te kongelig Resolution om Paaskedatoen, der dette Aar var tvivlsom. P aa den a n ­ den Side skulde h a n fo r en fa stsa t Sum lade M athem atik- professoren Ramus beregne noget af A lm anakkens Stof. Da Horrebow — som det synes — ikke kunde skaffe