HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Observatoriet paa Rimdetaarn 317 det saakald te »Triduum«. Observationerne udførtes den 21., 22. og 23. Oktober 17061). Det forbavser m aaske en Smule, at Rømer ikke lod anskaffe noget større Instrum en t til Betragtning af H im ­ mellegemerne, saaledes som Hevel, Cassini og Huygens havde gjort. Fo r et saadan t havde Rømer im idlertid in ­ gen Brug. H an havde sat sig et hø jt Maal: at gennemføre Maalingen af F ixstjernernes aarlige Parallaxer. Naar Jo rden i Løbet af et Aar fu ldfører sin Bane om ­ kring Solen, vil Synsretningen til enhver Stjerne fo ran ­ dres lidt; men denne F lytning (den aarlige Parallaxe), der kun er en Afspejling af Jordens Banebevægelse, er for de allerfleste S tjerners Vedkommende saa lille, at den ikke engang med vor Tids Instrum en ter kan maales direkte; det skyldes F ixstjernernes uhy re Afstande. Kopernikus havde opstillet sit Verdenssystem, der k ræ ­ ver Jordens Bevægelse. I Modsætning hertil havde Tycho B rahe opstillet sit System, hvori Jorden indtager en fast- staaende Stilling. Tychos Grund til Hævdelse af sit Syns­ punk t var den ren t videnskabelige, at m an ikke nogen Sinde havde kunnet opdage Spor af aarlig Parallaxe. E fter Keplers Arbejder var der næppe mange, der tviv­ lede om Rigtigheden af det kopernikanske System, men der manglede stadig Beviset: Maalingen af aarlig P a ra l­ laxe. Man v a r k la r over, at det m aatte dreje sig om smaa S tørrelser, og derfo r var det, at Rømer satte hele sit Geni ind p aa Forøgelse til det yderste af Maalenøjagtigheden. Ved sine Iagttagelser vilde h an paavise, at F ixstjernerne fo ran d re r P lads en lille Smule i Aarets Løb. Dette lyk ­ kedes dog ikke fo r Rømer, dertil kunde Nøjagtigheden endnu ikke drives næ r hø jt nok op; derimod vilde han x) Skønt det var Observatoriets Programarbejde, der udførtes i Rømers to Observatorier uden for Rundetaarn, var disse fuldt ud hans private Ejendom . Instrumenterne solgtes af hans Enke til Rundetaarn for 1700 Rigsdaler.