HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

C. Luplau Janssen

3 0 6

Messingkvadrant ud fø rt af R undetaarns Bygmester Hans Steenwinckel i Aaret 1596. Desuden opstilledes en Oktant, som Longom on tanus’ Dattersøn havde fo rarbejde t i 1655. Endelig anb ragtes i Observatoriet Tycho B rahes mæg­ tige Himmelglobus. Tycho havde fø rt den med sig til P rag. Under T rediveaarsk rigen førte den en meget om ­ tum let Tilværelse, men blev dog til sidst b rag t tilbage til Danm ark, hvor den fa n d t sin endelige P lads i det nye Observatorium p aa R undetaarn . Om denne In strum en tbe stand tø r m an vist sige, at den allerede i S tarten var forældet. Det nye Observatorium havde ingen K ikkert og fik form entlig fø rst langt senere — under Rømer — b rugb a re In strum en te r af denne Art. Kikkerten var blevet opfundet, ca. 50 Aar før Rundetaarn toges i Brug, og der var h u rtig t opdukket m ange ivrige Iagttagere med K ikkerter; der var g jo rt vigtige Opdagel­ ser, vi behøver blot at erind re om Galileis Iagttagelser omkring 1610 af Maanens Bjerge, S tjernehobe, Jup iters Maaner m. m. Simon Marius havde i 1612 fundet An- drom edataagen, og Christoph Scheiner (1573— 1650) h a v ­ de allerede i 1630 udgivet sit Værk »Rosa Ursina«, hvori gøres Rede for K ikkertiagttagelser af Solpletter. Endelig i 1647 offentliggjorde Johannes Hevelius sit store Maa- nekort, ogsaa ud fø rt ved Kikkert. F lere Eksempler kunde anføres, men de nævnte er tilstrækkelige til at vise* at m an ved Planlæggelsen af det nye Observatorium ikke var fulgt med Udviklingen. Ganske vist siger Th. Bugge (i sin Bog om Observatoriet, 1784), at der ca. 1650 kom en K ikkert til D anm ark fra England, h jem b rag t af en af Longom ontanus’ E fterfølgere i Embedet, men dette er dog ganske usikkert. Alt tyder paa, at m an havde p lan ­ lagt at arbejde nøjagtig p aa samme Maade og efter sam ­ me Metode, som Tycho B rahe havde gjort det mere end et halvt A arhund rede tidligere. Longom ontanus’ E fterfølger i Universitetsembedet blev