HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Observatoriet paa Rundetaarn

305

a t »Stjerneborg« — Datidens bedst indrettede Observa­ torium — i et og alt h a r tjen t som Forbillede for Obser­ vatoriet p aa Rundetaarn. Paa »Stjerneborg« var In stru ­ m enterne anb rag t i 5 Krypter, cirkelrunde Fordybninger 1 Jorden. Naar et Observatorium af denne Konstruktion skulde ligge m id t inde i Byen, var der ikke andet for end at grave K rypterne ned i den flade P latfo rm oven paa et T aarn , der ragede op over Byens Huse. Den 7. Ju li 1637 blev G rundstenen til det nye Observa­ torium lagt, og Bygningsarbejdet skred hu rtig t frem ; i sin høje Alder saa Longomontanus Taarnet opført til fuld Højde, men h an naaede ikke inden sin Død at se Obser­ vatoriet i Drift. Longomontanus døde i 1647; først i 1656 kunde Observatoriet tages i Brug. Om Ind retn ingen af det ældste Observatorium ved vi ikke saa forfæ rdelig meget. Krypterne er sikkert blevet anb rag t i Overensstemmelse med Longomontanus’ Øn­ sker. Observatoriet var tænk t udsty ret med 2 Kvadranter, 2 Sextanter og en saakald t A rm illarsphæ re eller Ring­ kugle, altsamm en Instrum en ter til Bestemmelse af S tjer­ nernes P ladser p aa Himlen, Mage til dem, Tycho selv havde kon strueret og benyttet til sine Maalinger paa Hven. Det blev Observatoriets første Ulykke, at Longomon­ tanus ikke naaede at forestaa dets endelige Indretning og sætte D riften i Gang. Som Elev af Tycho B rahe vilde b an sikkert have været i S tand til at overføre T rad itio ­ nerne fra Hven til København. Nu blev det andre Mænd, der skulde tage fat. Der kom dog ogsaa andet i Vejen. Observatoriet fik nemlig ikke de Instrum enter, som m an fo rud havde p lanlagt at udsty re det med. Derimod fik det nogle æ ldre Instrum enter, som Longomontanus e fterhaanden havde sam let sammen og vel ogsaa beny t­ tet i et lille privat Observatorium . Disse Instrum en ter var en stor Kvad rant med Messinglimbus og en m indre

21