HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Observatoriet paa Rundetaarn

307

Thomas Bartholin, der im idlertid kun fungerede i eet Aar og ikke er kendt for nogen astronom isk Virksomhed. Han fik saaledes næppe nogen Indflydelse paa Observa­ toriets Indretning. Hans E fterfølger Jørgen F rom (1605 — 1651) fungerede kun i 3 Aar; han havde astronom isk Uddannelse, men h a r næppe været nogen Forsker af større Form at. E fter F rom fulgte Willem Lange (1624— 1682), der beklædte P rofessoratet i over 30 Aar lige til 1681, da han blev afløst af Ole Rømer. Under Lange lykkedes det en ­ delig at fa a det nye Observatorium taget i Brug. Indviel­ sen fand t Sted den 1. Juli 1656, men det skulde endnu vare længe, før U rania virkelig holdt sit Indtog. Lange var uddanne t som Astronom og h a r udgivet en Række m athem atiske og astronom iske Smaating og stod i Brev­ veksling med Datidens førende Astronomer, men h an var tillige anvendelig p aa andre Om raader, i 1660 blev h an udnævnt til Landsdomm er i Jylland, og i 1680 blev h an Højesteretsdommer. I hele dette T idsrum h a r Lange sam ­ tidig beklædt Embedet som Universitetsprofessor og Le­ der af Observatoriet. V irksomheden — om d e r .d a h a r været nogen — i dette T idsrum h a r derfor sikkert været meget ringe. Observatoriets Protokoller brændte i 1728, saa af dem k an vi ikke erfare noget om Iagttagelsesvirk­ somheden p aa R undetaarn i de 25 første Aar af Obser­ vatoriets Eksistens, men saa meget er vist, at den ikke h a r sat sig det ringeste Spor i Astronom iens Historie, der ellers h a r meget at berette fra dette Tidsrum , hvori b land t andet Huygens opdagede Saturnringen og den klareste Saturnm aane. Langes E fterm and blev Ole Rømer, der som Astronom sikkert var lige saa frem ragende som Tycho Brahe. N aar han desuagtet hyppigt sættes p aa en lavere P lads b land t Astronomiens Stormænd, er det, fordi S tørsteparten af hans Observationer er gaaet til Grunde, før de var kom-