HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Københavns anden Vesterport 217 og lod sætte med huggen Sten, som Vandet og Slusen løber under«1). Og alle de spredte, enkeltvis taget saare magre Notitser samler sig til en Helhed, naar man be­ fragter det velkendte, ofte gengivne ældste Bykort fra o. 16002) med dets Planer af Stadens tre gamle Porte. Indbyrdes noget forskellige i Detaillerne havde de alle paa dette Tidspunkt det fælles Hovedtræk, at Forværker­ ne var rundede Skanser med en Halvkredsvold, som ind­ rammede en lavtliggende Flade, og med en Yderport, som liggende tæt ved det ene af Rundvoldens Fodpunkter førte ud til en Bro paa Siden af Forværket. Østerport3) afveg vel noget fra dette Skema, men Nørre- og Vester­ port stemmede nøje overens. Begge Steder laa Yderporten fil venstre for Inderporten og vinkelret paa dennes Fæ rd­ selsretning, og Vejen mellem de to Porthuse buede i en Kvartcirkel, en Ordning, som gjorde det umuligt for en Angriber at bestryge begge Portaabninger paa een Gang og udsatte ham for Flankeild. Kortet angiver dog ogsaa Forskellen mellem de to indbyrdes beslægtede Anlæg: Nørreports Forværk havde bastionær Karakter, idet det var direkte forbundet med Voldens Hovedlinje, medens Vesterports Forværk var, hvad man senere vilde kalde en Ravelin, en lille 0 ude i Stadsgraven. Man har ikke turdet standse Vandets lige Løb fra Søerne til Stranden, og uden for gamle Vesterport laa jo ogsaa en Kongens Mølle4), der fandtes endnu 1620 og virkelig ogsaa synes at være antydet paa Kortet umiddelbart Nord for den indre Bro. Har Københavns første Kartograf end gjort grove Fejl i de store Linjer, er han dog ganske paalidelig i Detailler. Kortets Portplaner stemmer baade med Re­ 0 K. D. I., S. 542. 2) Grove: Københavns Havn. V. Lorenzen: Haandtegnede Kort over K. 1600— 1660. PI. I. 3) Sml. Hist. Medd. 2. Række, II, 201 f. 4) K. D. I, 258, IV, 769.