HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

216

Chr. Axel Jensen

uden Køge Barfred«1). Som General Ramsing ha r fo r­ modet, gælder de vékslende Udtryk sikkert en og samme Ting, og i saa Fald er Køge Barfred et andet Navn for Vesterport2) . Just paa dette Tidspunkt tales der ogsaa om en Skanse uden for Nørreport, og at man i de u ro ­ lige Tider, da man frygtede Christian 2’s Tilbagekomst, ha r tilstræbt at sikre Byportene, stemmer godt med, hvad der foregik nogle Aar senere, efter Grevefejdens Storme. Thi ogsaa da er der atter og atter Tale 0111 Udenværker foran Portene. 1540 arbejdedes der ved Nørreport og i de følgende Aar ved Vesterport. 1543 foreslog Lensmanden paa Københavns Slot efter Borgmestres og Raads An­ modning Kongen at skænke Byen Hegnsmuren om St. Klare Kloster (Møntergaarden), »saa at de maa bryde den ned og have den til Hjælp at bygge paa den Rund­ del ved Vesterport«3), og 1546 eftergav Christian 3 Bor­ gerne deres aarlige Byskat »for de Penge, som de ud ­ lagde til deres Bys Runddel foran Vesterport«4). Det Forværk, der saaledes i første Halvdel af 1500’erne udbyggedes foran den gamle Vesterport, medførte Op­ førelsen af den ydre Port, og gennem mere end hundrede Aar havde Staden da to Vesterporte. Forholdet nævnes udtrykkeligt i Opregningen af de Fortjenester, Christoffer Walckendorff ha r indlagt sig af Byen: 1583 lod han bl. a. »mure en Hvælving i Vesterport mellem begge Portene *) Københ. Diplom. I, S. 334— 37. 2) Det. er hjem lig dansk Skik at benævne Byportene efter Ver­ denshjørnerne. I Tyskland opkaldes de derimod regelmæssigt efter de Byer eller Landsdele, hvortil Vejene gennem dem fører. Dobbelt- navnet, der kun forekommer i den nævnte Kilde, kan saaledes være et Vidnesbyrd om Brydningen mellem dansk og tysk (sml. Claus Eskildsen: Grænselære 1935). 3) Lassen: Københavns Befæstnings Historie, S. 12. Om K loster­ muren se H. U. Ramsing i L. Bobé: Die deutsche S. Petri Gemein- de 1925. S. 292 f. 4) K. D. II, S. 271 f.