HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Smaastykker 207 leverede Pakken til paa Toldboden, fik sit Laaer skudt af, saa høit som det kunde komme; men han var endnu i godt Humeur indtil i Gaaer, da han fik Fever, og nu til Tider fantaserer han. Nu kommer en Granat ind paa Batteriet, skyder hele Mandskabet bort fra en Kanon; Dækket er rødt af Blod, og en kan neppe staae, det er saa gladt; Blodet løber ud af Hullerne ligesom Vand. Vi arbejder rask væk med Kanonen, jeg hører noget kom­ me susende og lugter brændt. Een siger, deres Trøie er brændt — der er 2 Huller i den paa Skulderen, jeg ta ­ ger den af og ligger den i Chefens Kahyt. Strax derpaa et Susen og et Skrald, en Kranat er sprunget i Chefens Kahyt; man kan intet see for Krudtdamp; jeg falder over imod en Kanon og ligger der, min Kasket flyver af sted; jeg føler svær Pine i Bagdelen; Røgen klarer væk, der ligger 2, der stod ved Siden af mig, een af dem een Underofficer og den anden en af mine Roer- gjængere, hvilken sidste fik et Stykke Kranat i Siden, den anden i Benet og er haardt Saaret; jeg ligger og graver i deres Blod, de ser mig, giver mig Haanden og siger Farvel til mig; de bliver slæbt bort, og jeg forsøger at staae op, hvilket gik meget godt; jeg følte kuns en liden Mathed, jeg føler paa min Ende, om jeg er saaret, da den smertede mig frygtelig, der er et Hul i Buxerne, og Kjødet er lidt ophævet og en sort Plet, jeg tænker, det maa være den, der saarede min Naboe, at den har paseret mig paa langs; jeg faaer en Taaer 01 og gaaer til Kanonen igjen efter at have faaet min Kasket tilbage heel blodig — det gaaer rask med Skydningen; endelig udbryder fra Dækket og paa Batteriet et stadig Hurra; det østrigske Admiralskib brænder; saa faaer vi en, der skyder Ratlinien og Grundtallien bort; jeg halter hen til min Post og seer Skaden, faaer en nye skaaret; me­ dens 1. Styrmand faaer den anden gjordt i Stand, styrer jeg med Tallierne nede i Chefens Kahyt, hvor jeg fin­ der min Trøie begravet under nedskudte Brædder og Døre og Stole, dog ikke spoleert; vi skyder under stadig Hurraraab, den brændende Fregat gaaer bort i synke- fuld Tilstand; de Andre kommer og faaer nogle Skud, og løber da af sted; den, der brændte, smed sit Krudt overbord, og man saa Mennesker flyde i Vandet; vi tu r­ de ikke jage dem, da vi ellers kom paa engelsk Grund —