HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Smaastykker

208

efter hvad vi senere har hørt, havde den 150 Døde og Saarede og færdig til at synke. Vi ventede da lidet for at see, om De vilde komme tilbage, og vi fik Order at re- pairere Skuden og være klar til Slag, saa fra Kanonerne til Takklagen. — De kom ikke, saa senere stod vi til­ bage mod Øerne og ordne paa Skibet hele Natten. Vi var i Midten, vi leed derfor meest, da de alle skød paa os, 11 Døde har vi og 30 Saarede foruden andre, der ligesom jeg har faaet Skraber; den kjønne Jylland er nu intet Andet end bare Lapper; alt dette kan skee i saa kort Tid, man kan ikke sige andet, end vi vare tappre; ha r Landsoldaten viist sig, saa ha r Marinen gaaet bort med Seier, skjøndt den var haard; en halv Time, og Jylland og dens Besætning havde været i Luften. Lykke­ lig de Faldne, og at beklage ere de Saarede; thi det er ei som paa Landet Kuglesaar, men her er det Splinter- saar og Arme og Been misted, derblandt er 2 stakkels Fyre, som er ved Forstanden, skjøndt de haver mistet alt under Munden; de tørster stadig, og faaer de Vand, løber det ud af Halsen. De kan ei leve. Gud give, de ei maa lide længe. Dagen efter Slaget havde vi Gudstjene­ ste, og enhver følte sig letted derved. Vi skal begrave de Døde her; jeg antager Normændene vil gøre mere Stads af det end Hjemme, thi der er det kuns for Officerer. Vores Syge skal nok ogsaa i Land her, Gud være lovet, thi i Battalien kunde jeg godt taale at see Dem falde, eller see et Hoved flyde omkring eller en Støvle med et Ben i; men nu kan jeg ikke taale at komme til de Saarede, thi tale gjør de ei, de ligger stadig i Dvale. Om vi skal repairere lidet her, det veed jeg ei, men jeg vilde gjærne ud til det Rak og vise Dem, at hvis De vil slaaes, kan han komme til Nordsøen, og da skal han faae det. Nu, kjære Anine, Farvel, jeg er lidet stiv i det ene Been og i min Ende, men ellers rask, vi er i Lav med at subskribe til de Faldnes Efterladte. Hils dine og mine Forældre og enhver i sær af Familien, ikke at glemme August. Jeg er klar igjen til at slaaes, dit Por- trait følger mig, saa om jeg end falder, da er Du med mig, og Du skal ei have Skam af mig. Lev vel, søde Pige, mange Kys til Dig. Falder jeg, da erindrer, at jeg var dig hengiven og troe til Døden. Christian.