HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

206

Smaastykker

stadig' væk, og Granatter vislede omkring os; jeg gik bort fra Grundtallien, da jeg ikke kunde staae med Hæn­ derne i Lommen og see paa det; jeg tog derpaa fat ved Kanonen Nr. 15, den agterste, saa at jeg var nær min Post; efter lidt Paamindelse fulgte mine Folk mig, som hørte til Grundtallien; der var den største Orden og Stil­ hed paa Batterierne, ligesom om det var en daglig Exer- sice; jeg forsøgte at faae fat paa preusser Adler, men den var gjerne i Skjul af de Andre; 1 Time gik; vi hav ­ de end nu ikke nogen Saarede eller Døde eller nogen­ somhelst Skade, men nu styrede vi imod hinanden, saa vi kom ganske nær hinanden, og nu gik det lystig til; thi taler om Døbbel med deres1) men det kunde ei have gaaet muntre[re] til end her; hvis Du h a r lagt Mærke til om Sommeren i en Plaskregn, hvordan det hopper op i Rendestenen, saa har Du maaske en Ide om, hvor­ dan det saa ud i Vandet omkring os, og man hørte Dem suse saa lystig; en Masse faldt agten for os, nogle sprang ret over os, nu først saae vi Saarede blive firede ned fra Dækket. Skibsergenten kommer til mig, spørger, om jeg vil have en Snaps; jeg drikker En, og en Underofficer, der staaer ved min Side, beder om, at han vil see jævn­ lig til os med Flasken; nu hører vi et Spetackel, en Gra­ nat er kommet paa Dækket og slaaet vores Klokke i Stykker og dræbt 5 Mand; en af Dem siger, jeg troede, jeg var saaredt, løber agter ud og falder Død om. 1ste Seilmager faaer sig en Snaps, rækker Flasken til en Anden, og i det samme kommer en Kugle og tager hele Armen og Siden bort, og han er død; de andre mistede det halve og hele Hoved, deriblandt 2 Soldater; saa kom­ mer Een og skyder alle vores Baade i Stykker, saa at vi ei engang seer Redning for os, hvis vi skulde synke; de Saarede vedbliver at blive nedfirede hos Lægerne, der ha r travlt. En liden Hornblæser staaer og blæser avan­ cer, pludselig kommer et Stykke Kranat og skyder ham i Armen, hvilken han vil miste; han græder og løber selv ned til Doctoren; en ung Fyr, som jeg har gaaet sammen paa Skolen og var med til Ballet, og som Du b Dette er en nøjagtig Gengivelse af Brevets Tekst. Meningen er, trods Sætningens Ufuldstændighed, let forstaaelig: »thi [man] taler om [Folkene ved] Dyhbøl med deres [Tapperhed]«.