HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

382

Christian Elling

Aktstykker. Derimod formaar vi, i hvert Fald i Omrids, at danne os et Billede af den Kunstner, som det virkelig i 1739 lykkedes Hoffet at indkalde og fastholde i Dan­ mark gennem en kortere Aarrække, nemlig Hieronymus Miani. I ham mente man at have fundet Krocks Afløser, den Mand, der baade kunde udføre de store monumen­ tale Arbejder paa Christiansborg og fortsætte den døde Kunstners Lærervirksomhed i Historiemaleriets Tjeneste. Da Miani blev kaldet herop, virkede han i Mannheim for Kurfyrst Karl Philip Emanuel af Pfalz. Det vældige Slot, et af den tyske Rokokos største Anlæg, stod da un ­ der Opførelse, og en talrig Kunstnerstab var samlet fra alle Sider. I 1731 var Slotskirken med selve Cosmas Da- mian Asams Loftsmaleri blev indviet, ogsaa Riddersalen og Trappehuset med Plafondfresker af samme Kunst­ ner var da færdige, men tilbage stod blandt andet en Række Prunkgemakker Øst for Riddersalen. Om hidfø­ relsen af disses Loftsmalerier blev der i 1736 sluttet Akkord med Venezianeren Antonio Pellegrini, en paa den Tid højt berømt Historiemaler og Dekoratør, som tyske Fyrstehoffer kappedes om at hverve til deres Byg­ geforetagender1) . Det er rimeligt at formode, at Miani — der efter hans Navn at dømme ligeledes var Venezia- ner2) — h a r bistaaet Pellegrini ved hans Arbejder, hvis Afslutning nok tør sættes omtrent til det Tidspunkt, da Kurfyrsten tillod Miani at rejse til København (Somme­ ren 1739); i hvert Fald er det værd at vide, i hvilket Milieu han h a r virket, før han kom herop. I samme Kunstnerkreds færdedes forøvrigt i disse Aar efter 1736 ogsaa Jacopo Fabris, der h a r malet Dekorationer i andre Værelser og utvivlsomt tillige medvirket ved Indretn in­ gen af det kurfyrstelige Operahus, der i 1737 blev p a a ­ 1) Fr. Walter: Bauwerke der Kurfiirstenzeit in Mannheim (1928), p. 18—19. 2) jfr. F. J. Meier: Frederiksberg Slot (1896), p. 141.