HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Skraldemanden og Kbh.s Renlighedsforordninger i ældre Tider 3 5 7

under »Skralde«, at »deslige Skralder bruges nu af de saakaldte Skarnagere, som deraf kaldes Skraldemænd«. I Litteraturen har Skraldemanden yderst sjældent figu­ reret, og den eneste, som, mig bekendt, har anvendt ham, er H.C. Andersen1), der foruden i »Hyldemoer« har skildret ham i »Lykke-Peer«2). Her lader nemlig Digteren denne have en Gudfader, der »nu kjørte Skarnvogn, kjørte fra Dør til Dør, svingede sin Skralle: »snurre-rurre-ud!« og ud fra alle Huse kom Piger og Koner med deres fyldte Bøtter og vendte disse paa Vognen; der kom Skrimmel og Skrammel, Aske og Fejeskarn«. Ligeledes ha r Digteren skildret ham i Eventyret »Flytte­ dagen«3), der udkom i 1866, og her omtales, hvorledes »Skraldemanden holdt med sin Vogn, der var fyldt, et Slags Prøvekort paa Kjøbenhavns Gader ved Flyttedags­ tid«. Indtil for 46 Aar siden var det nemlig tilladt paa de to aarlige Flyttedage at kaste alt muligt gammelt Skram­ mel og Bagelse fra Husenes Værelser og Lofter ud paa Byens Gader, hvor det sammen med det kasserede, mere eller mindre mugne, Sengehalm dækkede hele Kørebanen, saa Gaderne var næsten ufremkommelige, indtil Skralde- mændene Dagen efter Flyttedagene bortkørte de lidet appetitlige Bunker. *) Der bortses her fra Slutningsstrofen i J. Krohns bekendte »Pe­ ters Jul« (1866): »Og Skraldemanden efter det kom; men Børnene syntes ikke derom, dengang det paa Vognen knejste. Det var jo rigtignok vissent; men det var dog, som om en gammel Ven for sidste Gang fra dem rejste«. 2) H. C. Andersen »Saml. Skrifter«, 2. Udg. 6. Bind, Kbhvn. 1877, Pag. 47. 3) H. C. Andersen »Saml. Skrifter«, 2. Udg. 15. Bind, Pag. 101.