HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Carl C. Christensen

366

Kasser eller Fierdinger paalægges det Verterne daglig at besørge udbragte til Renovations-Vognene«. Den sidste Bestemmelse fik dog ikke praktisk Betyd­ ning førend ind i vor Tid, thi dengang gik det ikke Tjene­ stepigernes Ære for nær at bringe Skarnspanden ned til »Kørekarlene«, og ved denne Lejlighed havde de da ogsaa rig Anledning til sammen med deres Medsøstre at debat­ tere det altid gængse Spørgsmaal: Madmoder kontra Tjenestepige. Man mindes jo (fra et senere Tidspunkt) Hostrups Ane i »Genboerne« med »Karrekluden«, som hun »hængte om Halsen paa Fatter«. Skralden var nu blevet det enevældige Varselssignal for Dagrenovationsmandens Ankomst, og Skralden kom i Aarenes Løb til at sætte sit Præg paa Københavnernes Ordforraad. Der opstod nemlig et nyt Udtryk, et nyt Ord for den Mand, der hver Morgen kom i de københavnske Gader med sin gavlfjællede Vogn for at afhente dels det sammenfejede Skarn ved Rendestenene, dels Husaffaldet, og som meldte sin Ankomst ved Skraldens Lyd. Hidtil var han blevet kaldet »Skarnageren« og »Køre- karlen«, eller man havde brugt den meget lange Beteg­ nelse »Dagrenovationsmanden«, men nu opstaar der i Sproget en Nydannelse, som blev afledet af Benævnelsen paa hans Varselsredskab Skralden, og det nye Ord blev »Skraldemanden«. Som Følge heraf kaldtes hans Vogn »Skraldevognen«, og det, han afhentede, blev til »Skral­ det«, og Tjenestepigen Anes Skarnfjerding kom til at hedde »Skraldebøtten«. Hele 4 Ord nydannedes i Sproget, fik Borgerret i det og fejede de gamle Betegnelser fu ld­ stændig bort. Hvornaar de nye Ord er opstaaet, kan næppe paavises, men som omtalt Pag. 356 benytter H. C. Andersen Ordet i 1845, da »Hyldemoer« udkom, og i »Videnskabernes Sel­ skabs Danske Ordbog«, 6 . Tome, der er fra 1848, anføres