HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarh. 327 Først skulde Billedet nemlig males paa Glasset, — og ingen af Datidens Giarmestre havde faaet Tegneundervis­ ning, — og derefter brændes for tilsidst at faa den Ind fat­ ning, der fuldendte Arbejdet. Det fremgaar da ogsaa af Protokollen, at ikke saa faa af »Stykmestrene« ha r haft Mangler ved Arbejdet, men ha r disse ikke været særlig graverende, har man altid kunnet klare sig ved at betale et større eller mindre Beløb, alt efter Fejlenes Størrelse eller Antal, en Udvej, som sik­ kert ha r været nødvendig, hvis man ikke har skullet kas­ sere omtrent alle Mesterstykker. Selve Fremstillingen foregik iøvrigt i forskellige Afsnit. Først skulde det tegnede og malede Prøvestykke opvises for Skuemestrene, dernæst paany, naar det var brændt. Saa kunde dets Fuldendelse begynde, og naar den var naaet, kom den endelige Bedømmelse. Tilsidst kom en Opvisning for Stadsbygmesteren, senere for Kunstakade­ miet og endelig for Magistraten, der saa »gratulerede« den nye Mester samtidig med, at han svor sin Borgered. For at blive Mester var det imidlertid ikke nok at ud ­ føre selve Mesterstykket. Der krævedes desuden, at ved­ kommende stod »sit Aar«, det vil sige, anmeldte et Aar i Forvejen, at det var hans Agt at blive Mester, og i Løbet af dette Aar skulde han desuden flere Gange »æske Lavet« og hver Gang betale en Afgift. Meningen med denne Prøvetid kan næppe have været nogen anden end den, at man skulde være paa det rene med, om den vordende Mester nu ogsaa i alle Henseender var værdig til at komme i Lavet. Desuden var det en Forudsætning, at han skulde arbejde hos en Mester, naar han »æskede«. Var dette ikke Tilfældet, kunde han ikke antages, før han havde skaffet de fornødne Attester fra det Sted, han sidst havde a r ­ bejdet. Naar man nu endvidere til alle disse Formaliteter reg­ ner de Omkostninger, der var forbundne med Fremstillin-