HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_I h5

328

R . B erg

gen af selve Mesterstykket, vil man forstaa, at der skulde megen Sparsommelighed til hos den, der vilde være Me­ ster. Disse Udgifter indskrænkedes ikke til Omkostnin­ gerne til Materiale til Mesterstykket og Tab af Arbejdsløn i den Tid, der blev arbejdet paa det, men omfattede til­ lige en Del Traktementer til Skuemestrene. Hertil kom­ mer endelig, at selve det færdige Mesterstykke var usælge- ligt, ikke alene fordi saare faa havde Brug for den frem ­ stillede »bibelske Historie«, men ogsaa fordi det var Skik og Brug at afgive Mesterstykket til Lavet, som gemte det, indtil det engang gik i Stykker. Trods den Retning, som var oppe i Tiden, om at for- . andre Mesterprøverne, ændrede Lavet ikke sine Anskuel­ ser, men holdt paa Nødvendigheden af, at der udførtes Mesterstykke paa vanlig Vis, selv om dette var nok saa gammeldags. Heller ikke fra Svendenes Kreds var der noget Ønske 0111 Forandring af Mesterstykket; de fleste Svende var ugifte og havde al Udsigt til i Tidens Løb at blive Mestre, naar deres Tur kom, saa i den Henseende var der ingen Modsætning mellem dem og Lavet. Baade Mestre og Svende holdt derfor paa Mesterstykket som det eneste, der kunde sikre dem mod den ødelæggende Kon­ kurrence, der var Følgen af den i Tiden herskende F ri­ hedstrang. Erfaringen viser jo imidlertid, at det aldrig nytter at sætte sig imod, hvad der hører med til Udviklingens Gang, og i den Henseende gjorde ogsaa Glarmesterlavet sine E r­ faringer. Et enkelt Eksempel vil vise det. 1791 havde en Glar- mestersvend ansøgt Magistraten 0111 at blive fri for at ud ­ føre den Del af Mesterstykket, der bestod i at male og brænde i Glas det bibelske Stykke, med den Begrundelse, at han ikke forstod sig derpaa, og at det desuden var usælgeligt. Magistraten gav Tilladelsen og paalagde Older­ manden i Stedet for at give ham en Tegning paa et mo-